Forvaltningen: Her er ingen problemer
NyhedsInformation har tidl. skrevet om, hvordan der kun er én nattevagt på de århusianske plejehjem. Flere beboere i plejeboligerne på Sandkåsvej i Aarhus klagede over den manglende vagt om natten. De føler sig - ligesom personalet - utrygge, hvilket de gav udtryk for, da NyhedsInformation besøgte det pågældende plejehjem sammen med en pensioneret embedslæge, der fandt situationen kritisabel.
Det betyder, at flyveren tilbringer lidt under halvdelen af vagten på Sandkåsvej. Der går jo også tid til transport!
Kun på prøve
Inge-Lise Ebbensgaard oplyser, at ordningen med én nattevagt plus en flyver netop er implementeret i kommunen.
"Vi har kun kørt med konceptet i halvanden måned. Når der er gået to måneder, har vi planer om at evaluere det," siger hun.
Inge-Lise Ebbensgaard gør meget ud af at forklare, at der ikke er problemer med ordningen - selvom der mere eller mindre i halvdelen af en nat kun er én vagt til at holde øje med et halvhundrede plejekrævende ældre.
"Hvis det bliver nødvendigt, kan nattevagten altid kalde flyveren og hvis det er helt galt, skal de selvfølgelig hidkalde Falck," siger hun, og forklarer, at nattevagten bestemt ikke selv kan klare alle faldulykker. Nogle kræver assistance fra Falck eller sundhedsfagligt personale.