23948sdkhjf

Mand er smittet med VTEC i Sverige

I Skåne er en person smittet af den samme frygtede VTEC-bakterie, der plagede Tyskland og har kostet 47 livet.
I Skåne er en person smittet af den samme frygtede VTEC-bakterie, der plagede Tyskland og har kostet 47 livet.

For første gang har Sverige konstateret, at en mand er smittet med den frygtede VTEC-bakterie uden for nylig at have besøgt Tyskland.

Det er i modsætning til de, der tidligere er blevet smittet. Heller ikke personer i hans omgangskreds har for nylig været i Tyskland, som var plaget af smitten.

- Det betyder, at smittekilden er i Sverige, hvilket i så fald er betydeligt værre, fordi det kan indebære, at der findes en form for smittede levnedsmidler eller lignende i omløb, som vi endnu ikke ved, hvad er.

Det siger Sofie Ivarsson, der er epidemiolog ved det svenske Smittskyddsinstitutet.

Det ny tilfælde er konstateret i Skåne i det sydlige Sverige og har tilsyneladende ingen forbindelse til Tyskland, men bakterien er af samme type som den i Tyskland.

- Alle tidligere svenske tilfælde har haft en kobling til Tyskland, men ikke dette. Det er et helt nyt tilfælde, som vi konstaterede i morges, siger Sofie Ivarsson.

Manden blev syg tidligere på måneden, men meldes nu i bedring.

Myndighederne har en teori om, at han kan være smittet af spirer eller andre fødevarer, der er importeret fra Tyskland.

Den ondartede E.-coli bakterie fra Tyskland har hidtil kostet i alt 47 personer livet. Alle ofrene er døde i Tyskland, undtagen en svensk kvinde, der døde efter et besøg i landet.

/ritzau/TT
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074