23948sdkhjf

Boligkonference om frit valg-ordning

Socialministeriet har netop vedtaget, at der fra 1. oktober 2010 bliver frit valg af boligindretning bevilget efter servicelovens § 116. Det betyder, at ansøgere selv kan vælge håndværkere og materialer, hvis de ønsker en anden løsning end den, kommunen anviser.

Boligkonferencen 2010, som finder sted 15. juni på Comwell Kolding, sætter fokus på frit valg og de konsekvenser og udfordringer, lovændringen forventes at få i praksis for borgere og sagsbehandlere. Problematikken belyses ud fra forskellige vinkler i form af oplæg ved jurist, arkitekt og ergoterapeuter. Efterfølgende vil der være paneldebat mellem oplægsholderne og konferencedeltagerne, som inden konferencen har mulighed for at sende spørgsmål til panelet.

"Selvfølgelig skal borgerne have frit valg, når det drejer sig om deres egen bolig, og frit valg inden for boligområdet er ikke nyt for os. Vi har i mange år især ved større boligændringssager spurgt borgerne, om de selv har nogle håndværkere, der skal med i udbudsrunden og fortalt dem, at de har mulighed for mod egenbetaling at vælge andre og dyrere materialer," siger Iben Schøtt, ergoterapeut i Kolding Kommune og oplægsholder på konferencen.

Største udfordring

"Den største udfordring ved frit valg af boligindretning bliver administrationen af den. Hvis vi ved hver eneste sag skal lave bevillingsskrivelse, indhente tilbud, dele regninger mv., bliver det meget ressourcekrævende. Samtidig er der nogle uafklarede punker i den kommende lovgivning. Er der fx frit valg, hvis boligændringen og hjælpemidlerne udelukkende er begrundet i arbejdsmiljø? Og hvordan skal udbudsreglerne forvaltes, uden at det er i strid med loven?" spørger Iben Schøtt.

Det er nogle af de emner, der er mulighed for at diskutere på konferencen, hvor man også præsenterer den nye webportal DanmarkBolig.dk, der giver sagsbehandlerne et nyttigt redskab i forbindelse med rådgivning om handicaptilgængelige boliger.

Et andet centralt punkt på programmet er erfaringerne med at opsætte pavilloner som alternativ til om- eller tilbygninger. Der gives bud på, hvordan udfordringerne takles – nu og i fremtiden.

Endelig byder konferencen på en opsamling af erfaringerne fra en række igangværende projekter, hvor forskellige velfærdsteknologiske løsninger afprøves.

Yderligere oplysninger

se www.hmi.dk/

boligkonferencen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063