23948sdkhjf

Træningshjælpere får de ældre i gang

Gennem træning kan ældre ofte få lettere ved at klare hverdagens opgaver. Træningshjælpere får dem i gang
Er kræfterne blevet mindre, eller skal man i gang efter et sygdomsforløb, kan det være svært selv at starte med at træne. Her kan træningshjælpere få folk i gang med træning, der kan give kræfter og rørlighed til lettere at klare hverdagen.

En træningshjælper er en frivillig, som hjælper folk, der har svært ved selv at komme i gang med at røre sig. Typisk tager træningshjælperen ud til borgeren en gang om ugen i fire måneder. Herefter skal borgeren selv kunne fortsætte træningen.

En fysioterapeut tager det første møde med borgeren og lægger træningsprogrammet, og hun tester også borgeren for fremskridt efter forløbet. Bente Michelsen er en erfaren træningshjælper, og hun fortæller, at man som træningshjælper bliver mødt med tillid, og der bliver talt og leet meget i sådan en time.

Det er dejligt og livsbekræftende at træne med svage ældre, mener hun. På trods af et dårligt helbred kæmper de selv for at få det bedre og blive mere uafhængige af andres hjælp i hverdagen. Det betyder meget at kunne komme ud at gå en lille tur, måske med en rollator og selv at kunne klare små indkøb og besøge naboen.

Bente er ved at afslutte forløbet hos Peer Lybæk Hansen, som har haft stort udbytte af træningen. Motorisk og fysisk er der sket store fremskridt, og han har fået den sidegevinst, at talen er bedret væsentligt, mens træningen har stået på. Mange af de ældre træner selv mellem træningshjælperens besøg, og det er væsentligt for at få det optimale ud af forløbet.

"Træningshjælperne udfører et rosværdigt arbejde og er meget engagerede, så der er ikke noget at sige til, at de ældre er kede af at skulle af med hjælperen. Men det er jo netop meningen, at de selv skal fortsætte med at træne", fortæller fysioterapeut Mette Grønning Berg.

Hun tester borgerne og formidler kontakt til træningshjælpere - og oplyser, at kommunen altid kan bruge flere træningshjælpere, for der er rift om dem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073