Hovedsygehus på tirsdagens dagsorden
Udover de to scenarier med hovedsygehus i henholdsvis Roskilde og Ringsted er der med udgangspunkt i Køge-scenariet udarbejdet et forslag i weekenden af et flertal i Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti samt med Radikale Venstre.
Desuden er et forslag med et hovedsygehus i Næstved udarbejdet af 7 af Forretningsudvalgets 17 medlemmer: Flemming Stenild, Tina Boel, Skjold de la Motte og Jette Leth Buhl fra SF, Kirsten Devantier og Bent Jørgensen fra Venstre samt Kate Sørensen fra Socialdemokratiet.
Læs Forretningsudvalgets forslag her
Følg debatten på nettet
Man behøver ikke tage til Sorø for at følge med i debatten og afstemningerne, når Regionsrådets formand på tirsdag 16. marts kl. 16 ringer ind til den afgørende debat i rådssalen om sygehusplanen.
Hele mødet transmitteres nemlig direkte i billede og lyd på Region Sjællands hjemmeside: www.regionsjaelland.dk.