23948sdkhjf

Seks konsortier i kamp om Kolding

Første runde i projektkonkurrencen om udbygningen af sygehuset i Kolding er slut. Seks konsortier kæmper om at tegne udbygningen. 14 konsortier søgte om at deltage i konkurrencen om en udbygning om den del af udbygningen, der omfatter fase 2 og 3. Ud af de 14 har Region Syddanmark udvalgt seks konsortier, som alle har sagt ja til at deltage i den videre konkurrence.

 

Et af fem store

Sygehuset i Kolding bliver et af regionens fem akutsygehuse og skal derfor udbygges for at kunne leve op til den opgave. Udbygningen i fase 2 og 3 omfatter blandt andet en ny fælles akutmodtagelse og en ny sengebygning. Konkret skal der nybygges ca. 28.000 kvm. og ombygges i en del af de eksisterende bygninger. Til sammenligning udgør Sygehuset i Koldings samlede areal i dag ca. 94.400 kvm.

Sygehuset i Kolding skal i alt udbygges for 900 mio. kr. - af dem beløber fase 2 og 3 sig til cirka 600 mio. kr.

Konkurrencedeltagerne har indtil den 20. juli i år til at komme med deres bud på, hvordan udbygningen kan udformes. Herefter bedømmer regionen forslagene, og på regionsrådsmødet den 27. september 2010 forventes vinderprojektet godkendt og offentliggjort.

Følgende konsortier/totalrådgivere med underrådgivere er udvalgt til at deltage i den videre projektkonkurrence:

C. F. Møller A/S

Rambøll Danmark A/S

COWI A/S

Niras A/S

Healthby

Grontmij | Carl Bro A/S

Fakta:
Sygehuset i Kolding er en del af Sygehus Lillebælt, som også omfatter Vejle, Give, Fredericia og Middelfart. Sygehuset bliver et af regionens fem akutsygehuse, og forventes at stå færdig i 2018, når alle de planlagte udbygnings- og ombygningsfaser er gennemført.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172