Plejekoncern mistænkes for skattefusk
Privat pleje: Attendo Care A/S har ikke formået at få overskud i Danmark i 12 år, og det giver mistanke om transfer pricing
Attendo Care har i dag ca. 200 medarbejdere og har bl.a. plejeopgaver for Helsingør og Gribskov Kommuner - hovedsagligt gennem frit-valgs ordningen. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at det endnu ikke er lykkedes selskabet at opnå et overskud i regnskaberne, bortset fra et beskedent et i et enkelt år. Regnskaberne afslører, at Attendo Care aldrig har betalt én krone i skat.
Selskabet er en del af en pofessionel, udenlandsk koncern med hovedkontor i Stockholm. Derfor er en sandsynlig forklaring på de 12 års drift med underskud, at der arbejdes med transfer pricing - d.v.s. at der handles indbyrdes mellem sleskaberne i koncernen til kunstige priser.
Det sikrer, at eventuelle overskud kan placeres i de lande, hvor det skattemæssigt er gunstigst.
Det afvises imidlertid af koncernens økonomidirektør.