Flere plejehjem har nu orden i sagerne
Medicinhåndtering: Embedslægernes årlige tilsynsrapport viser, at kommunerne bl.a. har forbedret medicinhåndteringen
Det er dejligt at se, at embedslægerne selv fremhæver, at både ledere og plejepersonale på vores plejecentre gør en stor indsats for at forbedre medicinhåndteringen over for beboerne. Dette er også mit eget og KLs klare indtryk," siger Anny Winther.
Hun hæfter sig bl.a. ved, at der på 69 pct. af plejehjemmene i 2009 ikke blev konstateret fejl og mangler i de sundhedsfaglige instrukser. I 2007 var tilsvarende tal 26 pct. Hertil kommer bl.a., at der på 93 pct. af plejecentrene er en instruks for, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med smitsomme sygdomme. I 2007 var tallet 66 pct.
Rapporten viser også, at der stadig er områder, hvor der er plads til forbedring. Det gælder fx i de sygeplejefaglige optegnelser og medicinhåndteringen.
Det må vi arbejde videre med i kommunerne," fastslår Anny Winther.
Embedslægeinstitutionen i Sundhedsstyrelsen fører sundhedsfagligt tilsyn med kommunale plejecentre og lignende boligformer.