23948sdkhjf

Hør teksten læst op på tysk med RoboBraille

Som noget nyt understøtter RoboBraille-tjenesten nu tysk tale, så blinde, ordblinde og andre brugere også kan arbejde med tyske tekster i deres arbejde eller på studierne.

 

En gratis tjeneste

RoboBraille en e-mailtjeneste, der blandt andet kan oversætte mellem digital tekst og syntetisk tale eller punktskrift. Tjenesten er gratis for ikke-kommercielle brugere og er oprindeligt udviklet for at give blinde og ordblinde bedre adgang til skrevne tekster.

Holdet bag RoboBraille, der har base i Region Sjællands institution Synscenter Refsnæs, mener at tjenesten også har meget at tilbyde sproglærere og studerende på alle uddannelsestrin:

- Når vi er ude og fortælle om RoboBraille-tjenesten hører vi også fra "almindelige" sproglærere, der kan se gode muligheder i at inddrage RoboBraille i sprogundervisningen.  Fordelen er, at det er nemt for lærerne eller eleverne at sende en tekst ind på for eksempel tysk, engelsk eller fransk og få den tilbage med korrekt udtale, fortæller udviklingschef Lars Bailleu Christensen fra Synscenter Refsnæs.

 

Ikke kun for blinde og ordblinde

Lars Bailleu Christensen er medopfinder af RoboBraille:

- Da vi blev tildelt satspuljemidler fra Socialministeriet, var det blandt andet fordi, RoboBraille virkelig kan gøre en forskel for blinde og ordblinde på deres vej gennem uddannelsessystemet. Nu hvor vi også understøtter tysk - et sprog som rigtigt mange danske elever støder på i undervisningen - kan vi gøre endnu mere.

- Samtidig håber vi, at tysklærerne får øje på de fordele, som RoboBraille kan give dem i arbejdet med elevernes tyske udtale - også elever, der ikke er blinde eller ordblinde. Det er helt enkelt. Man sender sit tyske dokument til e-mail adressen deutsch@robobraille.org, og så får man teksten tilbage som en lydfil, siger Lars Ballieu Christensen.

Synscenter Refsnæs fra Region Sjælland og konsulentvirksomheden Sensus ApS står bag projektet, der er blevet tildelt satspuljemidler i perioden 2008-2011. Dertil har projektet vundet en lang række internationale priser, senest i januar 2010, hvor RoboBraille vandt årets BETT-Award for bedste "special educational needs"-solution - en prestigefyldt pris, som bliver uddelt af den engelske pendant til lærerforeningen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063