23948sdkhjf

FOA melder hus forbi

En gruppeleder har i pressen i stærke vendinger kritiseret FOA for ikke at yde hende den hjælp og bistand, som man som FOA-medlem har krav på. Den pågældende er imidlertid ikke medlem af FOA.  
Ikke medlem siden 1998

"Vi har ikke haft Charlotte Andersen som medlem i Social- og Sundhedsafdelingen siden 1998", siger afdelingsformand Palle Nielsen."Den pågældende udfyldte ganske vist i år en indmeldelse, som for længst er annulleret, fordi hun ikke har villet betale kontingent. Det er meget ubehageligt for os, at vi på denne måde helt uberettiget sættes under mistanke for ikke at levere ordentlig opbakning til vores medlemmer, der er ansat i lederstillinger. Vi varetager naturligvis ledermedlemmers interesser med lige så stor entusiasme som øvrige medlemmers interesser." 

Varetager interesser for medlemmer

I den konkrete sag har vi varetaget interesserne for medlemmer, der har klaget over deres arbejdsmiljø. På baggrund af forhandlinger om disse klager har Københavns kommune så åbenbart aftalt en fratrædelsesordning med den pågældende gruppeleder. Jeg skal ikke blande mig i, om gruppelederen nu bagefter er tilfreds eller ej med denne aftale.Til gengæld vil vi i FOA ikke kritiseres for, at vi ikke har varetaget interesserne for et ikke-medlem. Det er simpelthen en urimelig anklage", slutter Palle Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125