23948sdkhjf

Gode takter i anbefalinger til ny socialrådgiveruddannelse

Nyuddannede socialrådgivere skal fremover rustes bedre til at behandle komplicerede sager inden for beskæftigelses-, børne- og ungeområderne. Sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelsen skal skærpes. Og socialrådgivernes analytiske og metodiske kompetencer skal styrkes, så indsatsen fremover i højere grad baserer sig på viden om, hvad der virker overfor borgerne.

 

Revision af uddannelsen

Sådan lyder det fra den arbejdsgruppe, der i dag har fremlagt en række anbefalinger til en revision af socialrådgiveruddannelsen. Navnlig det styrkede fokus på kernefagligheden, samt inddragelsen af sikker viden om, hvad der virker i indsatsen, har KL talt for længe:"Jeg hilser arbejdsgruppens anbefalinger til en ny socialrådgiveruddannelse velkommen. Det er godt, at der sættes fokus på nogle af de punkter, hvor vi oplever de største udfordringer. Både i forhold til de unge og i beskæftigelsesindsatsen," siger formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL, Erik Nielsen. 

Fokus på fagligheden

"Det er vigtigt, at vi fokuserer på kernefagligheden i uddannelsen og giver socialrådgiverne de værktøjer, de har brug for i hverdagen", tilføjer Erik Nielsen.Arbejdsgruppen blev nedsat af undervisningsministeren i 2009 og er sammensat af repræsentanter fra KL, Foreningen af kommunale social- sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Danske Regioner, FTF, Dansk Socialrådgiverforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078