Udlicitering mindsker lokalpolitikernes magt
Undersøgelse: Der er en sammenhæng mellem tab af lokalpolitisk magt og graden af udliciteringer i en kommune, påviser lektor Morten Balle Hansen fra Syddansk Universitet
Privatisering af kommunernes aktiviteter har været en væsentlig bestræbelse i regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening de senere år.
“Det betyder, at vi i stigende grad kan begynde at analysere såvel tilsigtede som utilsigtede konsekvenser af denne privatisering. Tidligere analyser har primært fokuseret på økonomisk performance på organisationsniveau. De er først og fremmest gennemført i USA og andre angelsaksiske lande. Og de har endvidere primært fokuseret på tekniske ydelser med renovationsområdet som topscorer," siger Morten Balle Hansen og fortsætter:
“Samlet set viser undersøgelsen for det første, at de lokalpolitiske aktører generelt har mindre magt i kommuner med høj grad af privatisering end i kommuner med lav grad af privatisering. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at borgerne har mindre magt. Især hvis borgerne er brugere af en given ydelse, vil de kunne påvirke ydelsesproduktionen, hvis privatiseringen er koblet til valgfrihed mellem forskellige leverandører.
Ændret balance
Der sker det, når en kommune laver en kontrakt med et privat firma om at løse en given opgave i kommunen, så er opgaven ude af lokalpolitikernes hænder.
“Så kan borgeren ikke længere kontakte sin lokale politiker, hvis de er utilfredse med behandlingen af deres gamle mor på plejehjemmet – det vil sige, det kan de godt, men lokalpolitikeren må så henvise til, at der er indgået en kontrakt, som kommunen er forpligtet af," fastslår Morten Balle Hansen.
Han peger på, at balancen mellem det private og det offentlige ændrer sig med graden af udliciteringer. Og det stiller nye krav til lokalpolitikerne, når de skal indlægge deres indflydelse i en kontrakt med et privat firma.
“De fleste lokalpolitikere er jo amatører i den forstand, at de har et andet arbejde ud over at sidde i kommunalbestyrelsen. De er ikke nødvendigvis klædt godt på til at øve indflydelse gennem indgåelse af langsigtede kontrakter, der ofte kræver juridisk og økonomisk indsigt.
Kontrakterne med de private firmaer vil også ofte komme til at overlappe de perioder, som lokalpolitikerne sidder ved magten.
Firmaer har typisk brug for langsigtede kontrakter på fire år eller mere for at kunne foretage de nødvendige investeringer," siger Morten Balle Hansen.
Så længe det er gode kontrakter, er det ikke noget problem, men hvad hvis det ikke er?
“Kommunen har jo den trussel, at de kan opsige kontrakten, hvis firmaet ikke overholder deres kontrakt," siger han.
Morten Balle Hansen er ved at skrive en bog om udviklingstendenser i kommunernes ledelse på baggrund af undersøgelsen, hvor de kommunale chefer blev stillet mange spørgsmål, bl.a. om deres syn på kommunernes fremtid.
Deltagere i undersøgelsen
Kommunaldirektørforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Kommunalteknisk Chefforening og Foreningen af Socialchefer.
Blandt de 1105 medlemmer har 81,1 pct. (896) besvaret spørgeskemaet. Herunder 75,5 pct. (74) af kommunaldirektørerne (KD), 82,7 pct. (81) af børne- og kulturdirektørerne (BKD), 71,4 pct. (70) af de tekniske direktører (TD) og 76,5 pct. (75) af socialdirektørerne (SD) i Danmark.
Herudover har 168 andre forvaltningschefer, 407 andre kommunale ledere og 21 respondenter, hvor titlen er ukendt, deltaget. Undersøgelsen kan betragtes som rimeligt repræsentativ for de kommunale topchefer i Danmark efter kommunalreformen (Hansen, Jensen, & Pedersen, 2009).