Stor hjælp gennem lille hjælper
Hørehjælpemiddel: Hørepennen "Lille Hjælper" fra firmaet Micro Balle har været en stor hjælp for hørehæmmede
Det har Tonny Balle konstateret, efter han har udviklet Hørepennen "Lille Hjælper," fordi han havde et stort behov for et supplement til sine høreapparater.
Tonny Balle ejer virksomheden Micro Balle, som er en plastvirksomhed i Odsherred, som i mange år har leveret dele til bl.a. høreapparatindustrien. Tonny Balle har selv brugt høreapparater de sidste otte år - og har udviklet Hørepennen, fordi han længe havde været irriteret over ikke at kunne høre, hvad der blev sagt til møder, ved festlige lejligheder, i teatret, til foredrag m.v. Efter en badeferie fik han problemer med eksem i ørerne og kunne derfor ikke bruge apparaterne i en periode.
Det besluttede han at gøre noget ved og udviklede derfor Hørepennen "Lille Hjælper", som blev præsenteret på HIT messen i Nyborg i september, hvor den blev mødt med stor interesse.
Hørepennen ligner en kuglepen, man kan hænge om halsen eller sætte i en brystlomme.
Den kan minde om en form for mp3 afspiller, når man anvender den, så den appellerer også til de unge med høreproblemer.
Den koster 1500 kr., er hurtig at anskaffe, og man behøver ikke høreprøver og individuelle justeringer. Den er nem at anvende - man tager den på og tænder for lyden.
Gode erfaringer
Tonny Balle løste sit høreproblem ved hjælp af Hørepennen, som nu sidder i hans brystlomme hele tiden.
Og i stedet for to høreapparater bruger han det ene og har plugget fra Hørepennen i det andet øre.
Tonny Balle var lige blevet færdig med prototypen, da han blev kontaktet af Hanna Nattestad, som siden 1980 har haft nedsat hørelse efter at have fået Menieres sygdom.
Hanna Nattestad er 56 år og arbejder til dagligt i en skobutik.
For ca. fem år siden fik hun høreapparater.
Men det var en plage at bruge dem. Det gav kløe i ørene, og jeg følte det som om, jeg var lukket inde i en osteklokke.
Så høreapperaterne blev kun brugt i nødstilfælde, f.eks. til møder og samtaler," fortæller Hanna Nattestad.
Efter et møde havde jeg tabt det ene høreapperat, som var væk. Og senere fungerede det andet høreapparat ikke.
Midt i denne kedelige situation fik jeg mulighed for at prøve Lille hjælper." Og det fungerede. Jeg ved ikke, hvordan dagene med undervisning og samtaler ville have gået uden denne fantastiske hjælp.
Nu oplevede jeg det, jeg havde savnet i flere år: Jeg hørte tydeligt, hvad de andre sagde, uden at blive træt af at anstrenge mig. Lille hjælper" er blevet min store hjælper..."
Samarbejdspartnere
Micro Balle leder nu efter samarbejdspartnere til at distribuere pennen. Som det er nu, sælges den via nettet og ligger på hjælpemiddelbasen, hvorfra den også kan anskaffes.
Politiken omkring salg af Hørepennen via nettet er, at de kunder, der ikke har det ønskede udbytte af pennen, kan returnere den igen inden 30 dage efter køb, oplyser Tonny Balle.
I øjeblikket er Høreforeningen i Odsherred med i et projekt, hvor de har Hørepennen liggende, så medlemmerne kan låne den i 14 dage.
De kan så prøve den, inden de anskaffer en.
Bliver det en succes, vil ordningen blive permanent, slutter Tonny Balle.