Udlicitering: Ideologi eller sund fornuft
NyhedsInformation og Spektrum mener, at konkurrence på lige vilkår er en god ting. Derfor er vi positive overfor udlicitering og privatisering, når det foregår på rimelige vilkår. Men ideologierne skal ikke være styrende for eller imod. Her må den sunde fornuft råde. En række områder skal forblive rent offentlige. Vi skal passe meget på med at sælge ud af gode, velfungerende ting, som er fundamentale for vores skandinaviske velfærdsmodel.
Når det er sagt, skal man heller ikke være bange for at kigge nærmere på nogle hellige køer, som måske er hellige udfra princippet om, at det plejer vi at gøre."
Et eksempel er plejeområdet, hvor udlicitering stadig er i sin vorden og et uopdyrket område, trods adskillige tiltag gennem efterhånden mange år. Her har man nu opdaget, at der kan være mange penge at spare ved at samarbejde med private leverandører og udlicitere forskellige områder. Men man har været lidt sent til at komme ud af starthullerne og har haft svært ved at finde egne ben at stå på. Der er mange indgroede vaner, som er meget tunge at danse med: Vi plejer at bruge dette og hint, og vi plejer at bruge den og den leverandør."
Nu er der nye muligheder for storindkøb, som ikke har været der før. Og det sætter tingene i nye perskeptiver. Man er nødt til at delegere kompetencerne ud. Nogle er gode til det ene, andre til noget andet. Og så er der hårdt brug for videndeling på området.
Det mener NyhedsInformation
og Spektrum