Cevea: Den gyldne middelvej
Interview: Verden er ikke sort eller hvid. Derfor er ’den gyldne middelvej’ vejen frem, når det gælder udlicitering og privatisering af den offentlige sektor – det slås fast i dette interview med tænketanken Ceveas chefanalytiker, Kristian Wiese
- Cevea er kendt for at mene, at den offentlige sektors størrelse ikke er det afgørende, men at det relevante derimod er at se på, hvordan den offentlige sektor fungerer – og hvad man får for skattekronerne. Kan du forklare dette synspunkt lidt nærmere?
“Der er en del – borgerlige politikere og konservativt-liberale meningsdannere – der har et næsten religiøst forhold til det offentliges størrelse. Hvis udgifterne til det offentlige når en vis andel af BNP, mener de både, at staten styrer for meget, og at det er en trussel mod økonomien. Skræmmebillederne er meget klare.
I Cevea har vi et meget mindre fordomsfuldt og dogmatisk forhold til det offentliges størrelse. Det offentlige og private er hinandens forudsætninger. Hvis det offentlige indfrier de politiske prioriteter og løser vores samfundsudfordringer, så er størrelsen mindre afgørende. Men finansieringen skal selvfølgelig være på plads på lang sigt.
I dag diskuteres det ofte, om Danmark skal have en større offentlig sektor end de fleste andre europæiske lande. Men det er en forkert diskussion. For en krone brugt på det offentlige i Danmark kan ikke sammenlignes med en krone brugt på det offentlige i Frankrig eller Tyskland. Penge til eksempelvis aktiv arbejdsmarkedspolitik, som vi ligger i toppen med herhjemme, er en investering i mennesker, ikke en udgift, der forsvinder ned i et tomt hul. Derfor er det også meget vigtigere at se på, hvilke målsætninger vi har for Danmark, og hvordan det offentlige bruges med henblik på at nå dem. Det handler både om prioriteringen af offentlige midler og om kvaliteten i den offentlige sektor.
I Danmark har vi været gode til at sikre en offentlig sektor, der ikke er en byrde for økonomien, men grundlaget for vores konkurrenceevne og velstand. Det skal vi også gøre i fremtiden."
En bedre offentlig sektor
- Du nævner selv, at det handler om kvaliteten af den offentlige sektor. Mener du, at den offentlige sektor i Danmark kan blive bedre?
“Det kan den sagtens. Og det skal den også blive – gerne år for år. Netop fordi det offentlige både er en forudsætning for vores fælles velfærd og for vores økonomiske udvikling, skal vi kigge kritisk på den offentlige sektor. Men det skal være en konstruktiv tilgang, hvor vi ikke smider barnet ud med badevandet i form af nedskæringer eller privatiseringer i blinde. Vi skal se på, hvordan vi kan løfte opgaverne bedre.
Der kan og skal løbende ske effektiviseringer i det offentlige. Men man begår en fejl, hvis man tror, at alle offentlige institutioner kan effektiviseres ligeså meget som eksempelvis private fremstillingsvirksomheder. Når man har med menneskelige relationer at gøre – som på et hospital eller et plejehjem – er der simpelthen grænser for, hvilke led man kan skære fra, og hvor meget der kan erstattes med teknologi. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt bare at overføre ledelsespraksisser fra det private til det offentlige, som man i høj grad har gjort med eksempelvis new public management."
Den strategiske tilgang
- Du har påpeget, at mange af de lande, som har oplevet høj vækst og velstandsfremgang, har haft en strategisk tilgang til deres konkurrenceevne, hvor det offentlige har spillet en væsentlig rolle. Og at dette har været en succes. Hvad er din pointe med det?
“Jeg har forsøgt at understrege, at det simpelthen ikke er korrekt, at der skabes størst økonomisk vækst, hvis erhvervslivet overlades til sig selv, og det offentlige bliver mindre. Intet land har opnået succes med en sådan laissez faire tilgang.
Selv lande, der fremhæves af frimarkedsøkonomer – som eksempelvis Sydkorea eller Singapore, der langt fra ligner Danmark, men er gået fra fattige til rige lande på et par årtier – har haft en stærk statslig industripolitik. Offentlige investeringer i særlige teknologier, sektorer, uddannelsesinitiativer og rammevilkår er grundlaget for deres private virksomheders succes.
Så vi snyder os selv for de bedste løsninger, hvis vi lader de borgerlige ideologer, der kun kan råbe mindre skat og mindre stat, bestemme vores vækststrategier."
Privatisering er ikke bedre service
- Der stilles i dag flere kritiske spørgsmål til privatisering både herhjemme og i udlandet. Hvor mener du, at privatisering fungerer – og hvilke områder bør ikke privatiseres?
“Privatiseringer kan fungere på områder, hvor det offentlige ikke har særlige kompetencer, som det private ikke også har, og hvor det ikke er afgørende, at der er fælles og lige adgang til ydelserne, samt hvor der ikke er naturlige monopoler. Hvis disse karakteristika er til stede, er privatiseringer til gengæld ofte et dårligt valg.
Internationalt har vi set, at forsyningen af helt afgørende ting som vand, el, post og transport er blevet privatiseret i håbet om, at det skulle give billigere priser. Men i de fleste tilfælde er priserne steget og kvaliteten faldet.
Så helt overordnet skal man passe på med at tro, at privatiseringer automatisk giver bedre service til billigere priser. Ofte går det den stik modsatte vej – også herhjemme."
En gylden aktie
- Er udlicitering af de områder, som ikke skal privatiseres, så okay?
“Det kan det være på nogle af områderne. Udlicitering fungerer i mine øjne bedst på det, man kalder tillægsydelser og ting, der understøtter de offentlige hovedydelser. Man kan udlicitere rengøringen på vores folkeskoler, men ikke undervisningen. Så der er også grænser for, hvad det giver mening at udlicitere."
- Du har foreslået, at det offentlige bibeholder en såkaldt ’gylden aktie’, når der privatiseres. Prøv at forklare, hvad du mener med det?
“Når vi privatiserer, er det typisk store virksomheder med monopollignende status, som de fleste danskere er afhængige af. Det kan være fornuftigt med privatiseringen. Den vil give indtægter og måske mulighed for, at de private investerer i og udvikler den pågældende virksomhed. Men det er ikke altid hensigtsmæssigt at give fuldstændig slip på kontrollen over den offentlige ydelse, som er blevet privatiseret. Derfor kan det offentlige med fordel beholde en aktiepost, som sikrer dets fortsatte indflydelse.
Et godt eksempel er TDC. Selskabet blev skabt af sammenlægninger af regionale teleselskaber og havde staten som eneejer. I sluthalvfemserne blev det så fuldt privatiseret. TDC havde i flere år en stærk position, hvor det investerede i den danske infrastruktur og var markedsførende på teknologi i Europa. Men de seneste ejere, en gruppe af kapitalfonde, har udbetalt det meste af egenkapitalen til sig selv, frasolgt store dele af selskabet og nedprioriteret udviklingen af ny teknologi. Strategien har været kortsigtet.
Taberne ved dette er de danske kunder, de ansatte og andre danske virksomheder, der gør forretninger med TDC. Hvis staten havde bibeholdt en vis procentdel af aktierne, kunne den have sikret, at de værdier, der var samlet i TDC over 100 års telefoniforretning, var blevet i Danmark, og at vi stadig havde en virksomhed, der var førende på sit område. Det havde både været retfærdigt, formentlig givet bedre produkter og styrket dansk konkurrenceevne.
Så skal store offentlige virksomheder privatiseres, bør det offentlige bibeholde en ’gylden aktie’. I dag er det dog tilfældigt, om det sker. Man gjorde det ved Københavns Lufthavn, men ikke med KMD, der blev privatiseret i 2008. Vi må udover tilfældighederne og have en mere strategisk tilgang," slutter Kristian Wiese.