Plejens indkøbspriser presses i bund
Overalt i landet er plejeområdets indkøb under totalt opbrud via indkøbsfællesskaber. For mange indkøbsfællesskaber er plejesektoren helt nyt område. Hjælpemidler, proteser, støttestrømper alt er i spil i kapløbet om at presse priserne mest muligt i bund. Nye udbud er også undervejs for at sikre innovationen. Brancheorganisationen IKA opruster for at dele viden.
Hvis man køber et begrænset antal hjælpemidler ind som enkelt kommune til plejesektoren - så får man én pris for den mængde. Men slår man sig sammen i flere kommuner, og dermed køber enorme mængder, så kan storindkøbet presse priserne i bund. Præcis derfor blomstrer de kommunale indkøbsfællesskaber op som paddehatte i skovbunden en fugtig efterårsdag. Fællesskaberne bryder med indgroede vaner, der kunne give faste leverandører en form for tryghed.
“Indkøbsmønstret er i fuldstændig forandring," fastslår Tom Wienke, som er formand for Foreningen for Offentlige indkøbere.
En del af forklaringen er ifølge Tom Wienke, at kommunerne er ved at finde sine ben efter kommunalreformen. De kan nu se flere muligheder ved at gå sammen – bl.a. på plejeområdet. Også vidensdelingen blomstrer, for her opruster IKA. Ved møderne taler indkøberne om aktuelle udbud, og om muligheder for at gå sammen om dem. Der er også arbejdsseminarer og møder med leverandørernes brancheforeninger, hvilket skubber nye samarbejder og fællesskaber frem.
Senest har et tonstungt indkøbsfællesskab for de tre største byer set dagens lys med Indkøbssamarbejdet Århus, Odense og København. Dermed er der 11 indkøbsfællesskaber på tværs af kommunegrænser. Hertil kommer flere og flere indkøbssamarbejder på tværs af de etablerede indkøbsfællesskaber. Det har den seneste tid gjort billedet broget af de kommunale indkøb.
Jens Vejgaard, indkøbschef i Rudersdal og med i Spar 5, som er indkøbsfællesskabet for Nordsjælland, ser tit fordele ved også at købe ind på plejeområdet på tværs af fællesskaber.
“Før havde vi blot populært sagt haft 10 pct. rabat aftaler. Nu har vi udbud på tværs. Folk bidrager med faglig indsigt i alt lige fra tryksårsmadrasser til stomi," fortæller Jens Vejgaard.
Kæmpe udbud
Spar 5 har lige nu et kæmpe udbud med ni kommuner, og Gentofte er formand for styregruppen.
“Det giver stor gevinst for os at være flere om at løfte det administrative. Vi har også fælles hjælpemiddeldepoter, hvilket øger interessen for at samarbejde om indkøb. Der bliver ikke ansat mange nye indkøbere – max 1-2 i hver kommune. Hvis de skal løfte opgaverne, er de nødt til at finde sammen, for de har samme problemer med alt lige fra senge, rollatorer, albuestokke til gangstole," siger Jens Vejgaard.
“Indkøb på tværs af indkøbsfællesskaber vil vi se mere af fremover, efterhånden som elektronikken slår mere an," fastslår også Holstebros indkøbschef, Wiktor Lange. Han er med i et af de ældste indkøbsfællesskaber, 12 By Gruppen, som efter blot seks års formaliseret eksistens nu er så vigtig, at alene Holstebro lader op mod 60 pct. af alle indkøb gå gennem fælles udbud i 12 By Gruppen. Den har nu en samlet indkøbsvolumen på over 2,4 mia. kr. over de seneste fire regnskabsår. Hertil kommer kommunernes indkøb uden om 12 By-aftalerne.
12 By-netværket har en historie 20 år tilbage som mere uformelt netværk, og er derfor en af de mest etablerede modeller, som danner skole. Fortsætter tendenserne fra 12 By-netværket til andre indkøbsfællesskaber, peger pilen mod stadigt flere fælles udbud. Også selv om kommunerne kan sige "nej tak".
Plejeindkøb vokser
Men flere indkøbsfællesskaber får nu øje på plejeområdets besparelser ved storindkøb.
“Det er nyt på den måde, at der er mange nye indkøbsfællesskaber. Og dermed er det også nyt, at man begynder at arbejde sammen om plejesektoren," siger Tom Wienke, formand for IKA og tillige indkøbskoordinator for Tønder Kommune, som er med i indkøbsfællesskabet Sydjysk Kommuneindkøb med Billund, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa.
“Vi har vores første store fælles indkøb på plejeområdet undervejs i Sydjysk Kommuneindkøb med udbud på kropsbårne hjælpemidler - bl.a. benproteser. Vi har tidligere haft udbud alene med Varde på genbrugshjælpemidler. Også her var der en god besparelse," fortæller Tom Wienke.
“Indkøb på plejeområdet handler om store millionbeløb samlet set. Alene på vores lille udbud af genbrugshjælpemidler sparede vi fra en tidligere kontrakt og til nu 550.000 kr. per år. Og så kan man teoretisk gange op for de enkelte områder og kommuner," siger Tom Wienke.
Mange flere fælles udbud er på vej.
I den toneangivende 12 By Gruppe er der nu 26 områder inden for plejen i fælles udbud.
Det store spørgsmål er – hvor meget sparer man? Det er der forskellige bud på.
“Besparelser på 10-20 pct. er almindelige. Det handler om mange millioner," siger Wiktor Lange.
Undersøgelser viser endda, at besparelserne kan blive større med øget konkurrence. I november 2009 lavede Rambøll en analyse for Udbudsrådet for at måle effekten af udbud og konkurrenceudsættelse af plejecentre i tre kommuner. Det blev dokumenteret, at omkostningerne for drift af et konkurrenceudsat plejecenter er 15-20 pct. lavere end for drift af et kommunalt plejecenter, der ikke er blevet udsat for konkurrence.
Og mens besparelserne tårner sig op, så fornyr udbuddene sig og skaber nye tendenser.
“Vi er netop i gang med et udbud på elkørestole i en helt ny form, der hedder funktionsudbud. Det betyder, at vi lægger mere op til leverandørerne.
Vi skriver kun, hvilke funktioner et hjælpemiddel skal afhjælpe – og så kan leverandøren komme med bud på, hvordan det kan gøres. Dermed kan der komme nye ting, som vi ikke har set før. Hvis funktionsudbuddet bliver godt, kan vi bruge det i utroligt mange andre udbudsforretninger. Det kan gælde senge, kørestole, badetaburetter og elscootere.
Wiktor Lange mener også, de nye funktionsudbud gavner innovationen i virksomhederne.
“Innovation er ordet, som alle leverandører gerne vil høre. De har anklaget os for, at de kraftige beskrivelser ikke giver plads til innovation," konstaterer han.
Frit valg udfordrer
Endnu er der ingen samlede opgørelser over, hvor meget kommunerne sparer på indkøbsfællesskaberne. Men alle som NyhedsInformation har været i kontakt med, er enige om, at det samlet set er store millionbeløb. Det motiverer til øget brug af indkøbsfællesskaberne.
Det giver til gengæld nye udfordringer – herunder brugernes muligheder for frit valg. Det har paradoksalt nok den effekt, at der er endnu mere brug for fælles indkøb.
“Sagen er, at kommunerne kan gå sammen og få stor indkøbsvolumen, men man kan ikke sige til leverandøren, at "du er sikker på, at vi køber så meget ved dig!" Borgeren kan vælge til anden side. Men 80 pct. af dem, som har behov for hjælpemidler, bruger kommunens aftale," forklarer Tom Wienke.
Som eksempel nævner han fælles udbud af støttestrømper. Men hvis borgeren så vil have en anden type, får han eller hun blot det tilskud, som kommunen leverer til en fast model af støttestrømper.
“Frit valg er godt, men vi kan ikke skære til benet på priserne for det hele," fastslår Tom Wienke.
En anden udfordring er et højt, dansk prisniveau. Rudersdals Jens Vejgaard mener, der kan spares millioner på eksempelvis høreapparater. Kommunerne betaler to til tre gange mere for høreapparater end svenske kommuner, som har presset prisen ned, viser hans undersøgelser, som han dog fremlægger med forbehold for forskelle i tilskudsregler.
Mens et gennemsnitligt høreapparat i Danmark koster 3500 kr. i indkøb, så har svenskerne presset prisen ned til 1.300 kr. pr. høreapparat. Konklusionen i prissammenligningen er, at konkurrencen herhjemme er træg, og at kommunerne kan spare 300 mio. kroner, hvis tilskudsreglerne ændres, og kommunerne indretter indkøb og udbud af høreapparater som i Sverige.
SKI ude af kæmpe marked
En anden diskussion forude er samarbejdet med SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service. Mens kommunerne i flere omgange med Dansk Industri på sidelinjen har været på kant med SKI om, hvem der kan købe billigst ind, så er netop plejesektoren indtil videre fredet område. SKI har stort set ingen rammeaftaler på plejeområdet. Derfor er kommunale indkøbsfællesskaber i front – endnu – med indkøb til plejesektoren.
“Vi skal have mange flere brugere, før SKI laver rammeaftaler for plejen," mener Wiktor Lange, som er en af de skarpeste kritikere af SKI"s priser, hvilket har givet en større disput i medierne.
Men samlet er det ikke småpenge, som indkøb i plejen drejer sig om. Alene for ældreydelser er der et samlet marked på 30 mia. kr. Der er over 200.000 ældre brugere, og godt 43 pct. af sygehusudgifterne går til patienter over 65 år. Ca. 80.000 danskere har demens, og to tredjedele af de nye ældreboliger er til demente. Udgifterne til ældres sociale ydelser er dertil ca. 163 mia. kr., så indkøb på det område er ikke det rene pjank.