Æstetikken flytter på plejehjem
To århusianske lokalcentre har fået gode ideer til indretning af deres fælles opholdsrum og gangarealer af studerende fra Arkitektskolen Aarhus
Det er et evindeligt problem bl.a. på lokalcentre og plejehjem landet over. De borgere, der har adresse på et lokalcenter, har i lige så høj grad som alle andre brug for, at de kan kalde deres daglige omgivelser for et hjem, med alt hvad der ligger i det meget personlige begreb.
Og det er netop baggrunden for et samarbejde mellem Århus Kommune og Arkitektskolen Aarhus, som fandt sted i september/oktober. Projektet gik ud på at lade 22 studerende ved Institut for Design på Arkitektskolen være flue på væggen på Lokalcenter Abildgården og Lokalcenter Trøjborg i det nordlige Århus i nogle dage og derefter komme med deres forslag til, hvordan man kan indrette lokalcentrenes fællesrum på en måde, så de i højere grad får karakter af et hjem for beboerne og de pårørende. Lokalcenter Trøjborg og Abildgården har sammenlagt 1 mio kr til at renovere fællesarealerne for. I et hjem føler man sig tryg, man kan finde rundt, man kan foretage sig hjemlige ting som at spise og udføre forskellige aktiviteter, og man kan modtage gæster. Men det var ikke lige sådan en stemning af hjemlighed, der mødte lærere og studerende fra Arkitektskolen, da de første gang trådte inden for på de to lokalcentre.
"Jeg blev ret chokeret over, hvor tilfældigt det hele var indrettet," fortæller Birgitte Geert Jensen, der er lektor på Institut for Design på Arkitektskolen.
"Det bar præg af, at man havde sagt ja tak til tilfældige møbler, som man måske havde fået tilbudt efter dødsfald. F.eks. et kakkelbord og en kæmpestor reol i eg. Det ser tilfældigt ud, og det er ikke nødvendigvis særligt funktionelt eller æstetisk," uddyber Birgitte Geert Jensen.
"Mange af os blev helt forargede, da vi kom ind og så, hvor forsømt alting så ud," fortæller Trine Jensen, der er studerende på arkitektskolen.
Samarbejde med perspektiver
Birgitte Geert Jensen fortæller om baggrunden for projektet, at det var en oplagt mulighed for et samarbejde. Oven i købet et samarbejde med perspektiver:
"For selv om der uden tvivl findes mange plejehjem og lokalcentre, hvor æstetikken og funktionaliteten er i orden, så findes der helt sikkert også rigtigt mange plejehjem, hvor der er brug for, at der kommer nogle med forstand på design og æstetik og giver nogle faglige input. Personalet gør det så godt, de kan, men de har jo hverken tid, overskud eller den indsigt, som arkitekter har, til for alvor at forbedre forholdene," mener Birgitte Geert Jensen.
Ud over aspektet med at gøre institutionerne mere hjemlige, ligger der ifølge lektoren også en problemstilling i, at de ældre bliver dårligere og dårligere, fordi en rigtig stor del af beboerne lider af demens.
"Det åbner for et helt konkret problem som, om beboerne kan finde vej, f.eks. til deres eget rum. Det handler bl.a. om genkendelighed og personliggørelse af omgivelserne og beboernes egne områder. Hvis man ikke kan finde vej, bliver man utryg," pointerer lektoren.
De studerende kiggede forholdene ud, talte med personale, med de pårørende og med beboerne, og derefter gik de i grupper og udarbejdede løsningsforslag. Opgaven lød på, at de skulle indrette de fælles arealer på de to lokalcentre, og de studerende gik til opgaven på mange forskellige måder. De tre bedste forslag blev præmieret med 2.000 kr.
Trine Jensen og hendes makker Annie Feddersen havde lavet et af de tre vinderforslag.
"Det var jo egentlig en enkel opgave, der gik på at indrette en spise- og dagligstue i et 15 kvadratmeter stort rum. Men vi syntes, der lå en problemstilling i bare at indrette rummet," fortæller Trine Jensen.
"Vi ville hellere give personalet en værktøjskasse, som de kan tage frem og bruge, så de selv kan gennemføre de ændringer, der er behov for når som helst. Altså en måde at gå fremtiden i møde på og samtidig slå fast, at lidt også har ret. Vores løsning blev også kaldt et kommunikationsprojekt, fordi det kræver, at personalet og de pårørende sætter sig ned og sammen vælger de løsninger, der er de bedste på et givent tidspunkt," forklarer Trine Jensen.
Syv kort for hvert af fem områder
Værktøjskassen består af en række kort, hvorpå der står beskrevet nogle løsninger.
Der er syv kort for hvert af fem nedslagsområder. De fem områder er: Dagligstuefunktion, spisestuefunktion, gæstestuefunktion, hobbyfunktion og overordnet indretning.
De syv kort for hver af funktionerne indeholder så en række løsningsmuligheder på nogle helt konkrete områder. F.eks er emnerne på de syv kort om dagligstuefunktionen: Møbler, farver, belysning, indretning, opbevaring, ejerskab og ritualer/traditioner.
"Hvis man f.eks. skal give et rum en dagligstuefunktion, så spiller belysningen bl.a. en stor rolle. Det er vigtigt, at der er bordlamper til at samle lyset og gøre stemningen intim i stedet for at have et generelt lys fra loftet. Det kan man læse på kortet om belysning," forklarer Trine Jensen.
"På samme måde kan man læse på kortet om ejerskab, at man kan lægge en personlig pude i en stol for at vise beboeren, at det er hans eller hendes stol. Det giver en fornemmelse af ejerskab, som er en vigtig værdi, når man skal skabe en dagligstue i et hjem," pointerer hun.
Øjenåbner
For Trine Jensen og Annie Feddersen var det vigtigt at udarbejde en løsning, som på sin vis er tidløs, og det blev de altså præmieret for.
"Vi fik at vide, at vores løsning var meget brugbar, og vi mener, det er en ide, der kan bruges på alle plejehjem," slår Trine Jensen fast og afslører, at hun og de andre studerende var helt vilde med opgaven:
"Det var virkelig en øjenåbner for os. Vi blev bekræftet i, at vi altså kan noget med den uddannelse, vi er i gang med at tage, som andre måske ikke kan. Og at vi på den måde kan gøre en forskel."