23948sdkhjf

Lægeforeningen er næste enige med regionerne

Danske Regioner har præsenteret et oplæg til en større stillingsreform for alle læger på landets sygehuse.  Overlægeforeningen ser flere positive elementer i oplægget, fastslår foreningens formand Erik Kristensen:

 

Markante forandringer

"Vi er enige med Danske Regioner i, at de markante forandringer i sygehusstrukturen og den faglige udvikling gør det nødvendigt med en stillingsreform. Vi har selv præsenteret en model, og hovedlinjen i Danske Regioners oplæg: "Den hospitalsansatte speciallæge" flugter på flere områder godt med vores forslag, siger Erik Kristensen.

Det gælder først og fremmest forslag om at indføre funktionsansvarlige læger, der er ansvarlige for et fagligt område på en afdeling. På den måde sikrer man en hensigtsmæssig faglig ledelse på de stadig større afdelinger på sygehusene. Danske Regioner peger i oplægget på, at der er behov for at gøre op med, hvad man kalder "lønarbejderstatus", og at der skal være bedre muligheder for, at læger kan udfolde deres engagement i det daglige arbejde og udvikling. Også her er Overlægeforeningen helt enig:

"Vi hilser det naturligvis velkomment, at Danske Regioner nu erkender, at der ikke kommer noget godt ud af at underkaste overlægerne en masse detailstyring, kontrol og bureaukratiske regler. Hvis regionerne vil udnytte lægernes engagement fuldt ud, er det helt rigtigt at give dem større frihedsgrader, og den udfordring er vi selvfølgelig parat til at tage op. Det er positivt, at regionerne er parat til at gøre op med amternes fortidige synder på det ledelsesmæssige område," siger Erik Kristensen.

Han er også tilfreds med, at Danske Regioner betoner, at det lægefaglige ansvar ikke kan pålægges andre faggrupper. Men der er også elementer i regionernes oplæg, som er klart uacceptable for overlægerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072