23948sdkhjf

Hædret for høj designkvalitet

Quickie Helium er navnet på en ny fastramme kørestol med ekstremt gode køreegenskaber, som V. Guldmann AS præsenterede på årets Health & Rehab messe i Bella Center som et af årets nye hjælpemidler.

Med sit fremragende og nyskabende design har Quickie Helium imponeret juryen i en af de mest prestigefyldte internationale design konkurrencer "Red Dot Award: produktdesign 2010," hvor kørestolen er blevet tildelt en "Red Dot" for høj designkvalitet. Red Dot er et kvalitetsstempel for netop høj designkvalitet.

Quickie Helium fra Sunrise Medical kombinerer ultra lav vægt, justeringsmuligheder samt ekstrem fasthed i hele kørestolen.

Med den seneste teknologi og udvikling fra bl.a. cykel- og bilindustrien, er Quickie Helium udviklet til kørestolsbrugere med behov for ekstremt gode køreegenskaber og ultra lav vægt.

Quickie Helium er en ultra let fast ramme kørestol, som kan finjusteres, så den passer præcis til brugerens specifikke behov. Den giver hermed brugeren mulighed for at manøvrere og køre stolen med et minimum af indsats.

En anden nyhed fra Sunrise Medical er Jay J3 puden, som er en ny generation af puder til brugere i højrisiko gruppen for tryksår. Den blev ligeledes præsenteret på Health & Rehab af V. Guldmann.

Med dette nye produkt har Sunrise Medical endnu engang bevist, at de er én af verdens førende producenter af tryksårsforebyggende puder.

Der er mulighed for at korrigere og tilpasse puden til den enkelte bruger uden at gå på kompromis med stabiliteten.

Jay J3 puden tilbydes med enten standard fluid, variabel fluid samt en air indsats. Der tilbydes 53 forskellige størrelser helt nede fra 30 x 30 cm og op til 60 x 60 cm. Puden har en max. brugervægt op til enten 150 eller 227 kg alt efter størrelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08