Snyd med PDA i hjemmeplejen
Sikkerhed: Mange kommuner har afsløret organiseret snyd med PDA"ernes faktuelle data
I begyndelsen af juli blev alle landets hjemmeplejer set efter i sømmene, og tilliden blev brudt, da man i mange kommuner opdagede faktuelle data på organiseret snyd med PDA"erne. Det blev bl.a. afdækket af TV 2-nyhederne.
PDA"er har i lang tid været forsøgt indkorporeret i hjemmeplejen og med mange forskellige resultater for medarbejderne; og ikke mindst en økonomisk udskrivning for kommunerne.
Ikke godkendt
En PDA er en computer, og denne har til dato altid kunne manipuleres," siger salgschef Gert Petersen fra Birepo, som er en central aktør i forbindelse med levering af godkendt, elektronisk nøgleudstyr.
Gert Petersen er meget skeptisk overfor brugen af PDA som adgangssystem.
Jeg er helt uforstående overfor brugen af PDA, som ikke er en godkendt løsning. Og projektet er allerede nu løbet ind i en masse problemer. Som minimum kan man blot kigge på de faktuelle mangler, f.eks. at løsningen ikke er godkendt - det er der ingen bluetooth løsninger, der er. Det vil sige, at man opsætter ikke godkendt udstyr direkte på borgerens dør. Og som TV2 nyhederne dokumenterede, så misbruges PDA"erne i dag. I forvejen bruger plejen al for megen tid på at registrere, hvad de laver, og den manuelle indtastning bliver åbenbart også udnyttet i tids registreringen - og ikke til borgerens fordel," siger Gert Petersen og fortsætter:
Der ydes en service, som kræver adgang til borgernes private hjem, og denne adgang samt viden herom må og skal foranstaltes efter regelsættet, som bl.a. kan ses på Forsikring og Pensions hjemmeside www.fp-sikring.dk. Det er et opdateret register for, hvilke produkter og løsninger man sikkerhedsmæssigt kan anerkende. De er testet af et uvildigt panel - bestående af forsikringsfolk og politiet og står som garant for, at produktet kan anvendes f.eks. i ældresektoren. Er produktet og løsningen ikke testet og godkendt, så er der en årsag hertil."
Kvalitet og tillid
Gert Petersen fremhæver ikke overraskende de godkendte og testede løsninger til hjemmeplejen. Og som TV2 nyhederne oplyste, er disse allerede implementeret i flere af landets kommunale hjemmeplejer, bl.a. Næstved Kommune som bruger Birepos elektroniske nøglesystem. Birepo"s løsning er ifølge Gert Petersen repræsenteret i over 25 pct. af landets kommuner.
Alt bliver vendt og drejet for at sikre, at sikkerheden er i top. Og i direkte modsætning til PDA løsningen, så implementerer Birepo et elektronisk nøglesystem, som ikke kan manipuleres. Det indgår automatisk og uden yderligere omkostninger i plejernes hverdag.
Nøglesystemet skal anvendes for at komme ind til borgerne, og det efterlader automatisk et spor i både nøgle og cylinder.
Det handler ikke om at komme ind hurtigst muligt, som andre ynder - det handler om at sikre kvaliteten til borgerne og omsætte den tillid, de giver i form af adgang til deres hjem," slutter Gert Petersen.