Succes med hjemmelavet mad
Plejecentret Dalsbo i Kerteminde har droppet maden fra det kommunale storkøkken. Det har givet overskud på madbudgettet og både gladere og tykkere beboere
Det var et ønske fra de 22 beboere på plejecentret, der fik leder Anne Schmidt-Nielsen til at fremsætte et forslag om at droppe det kommunale storkøkken for i stedet at lade husets to køkkenansatte stå for al madlavningen.
"Jeg blev mødt med en vis skepsis, for ingen troede vist på, at det økonomisk kunne hænge sammen. Derfor blev aftalen, at vi i en projektperiode på ét år, det vil sige hele 2010, kunne få lov at prøve," fortæller Anne Schmidt-Nielsen.
I forbindelse med projektets begyndelse fik Dalsbo overflyttet en fleksjobber fra det kommunale storkøkken. Storkøkkenet vurderede, at de 22 portioner mad til Dalsbo timemæssigt svarede til fleksjobberens indsats, så på den måde er ordningen lønneutral for kommunen. Til selve madbudgettet ydede kommunen et ekstra tilskud på 100.000 kroner. Men dem har Anne Schmidt-Nielsen endnu ikke haft brug for – og får det heller ikke, fastslår hun.
"Vi havde vist alle sammen en forestilling om, at det ville være dyrere at handle ind lokalt, men det har vist sig, at det faktisk er billigere. Vi har ikke brugt af de 100.000 kroner overhovedet, og alligevel har vi et overskud på vores budget på 15.000 kroner på nuværende tidspunkt, og det bliver større, inden året er omme. Det kan godt være, de store cateringfirmaer ind imellem har nogle gode tilbud, men det har vores lokale slagter og Spar-købmand også. I længden er det billigere for os at læse tilbudsaviserne og handle ind lokalt, og det har vi fået mulighed for, fordi vi er blevet løst fra de kommunale indkøbsaftaler," siger Anne Schmidt-Nielsen.
Frisk fisk fra havnen
At der er økonomisk overskud på ordningen glæder Anne Schmidt-Nielsen. Men det store smil kommer for alvor frem, når hun fortæller om den forskel, den hjemmelavede mad betyder for beboerne.
"Jeg har været leder her i 10 år, og jeg har aldrig tidligere oplevet, at beboerne har fået en friskfanget torsk med sennepssovs til middag. At vi kan efterkomme sådan nogle ønsker, giver dem en fantastisk oplevelse af livskvalitet. Da et par stykker foreslog det, tog vi på havnen og købte friske fisk. Og det var en fornøjelse at se, hvordan der blev spist. I sidste uge var der et ønske om at få oksemørbrad, og så blev vi enige om sammen med beboerne, at vi tog et par dage, hvor vi sparede lidt på madbudgettet, men så fik vi til gengæld den skønneste middag om fredagen. Den form for medindflydelse giver en begejstring hos både beboerne og personalet, som jeg ikke tidligere har set," fastslår lederen.
Lyst til at spise
Den hjemmelavede mad har stor betydning for beboernes lyst til at spise, fortæller Anne Schmidt-Nielsen. Ifølge projektaftalen har Dalsbo forpligtet sig til at kontrolveje beboerne for at sikre, at ernæringen er, som den skal være. Og hvor beboerne de tidligere år konsekvent har tabt sig over året, har de 22 ældre nu taget gennemsnitligt et kilo på.
"Jeg har ingenting overhovedet at udsætte på den mad, som det kommunale storkøkken laver. Den er ernæringsrigtig og på alle måder god. Men mad er meget mere end bare noget at spise. Mad er også duften, der breder sig i huset, og følelsen af at have indflydelse på sin egen hverdag. Og jeg tror, det hovedsageligt er derfor, at vores beboere ikke længere er så småtspisende som tidligere," siger Anne Schmidt-Nielsen.
Hun tilskriver dog også en del af succesen, at plejecentret har anskaffet sig en hund. Den er i spisestuen, når beboerne sidder bænket omkring bordene, og det får særligt de demente til at sidde der lidt længere, så der ganske simpelt ryger mere mad ned.
Anne Schmidt-Nielsen ved endnu ikke, om Dalsbo får lov at fortsætte med at lave mad selv, når projektperioden udløber. Men hun regner med det. Succeskriteriet har hele tiden været, at økonomien skulle holde, og det gør den. Det er kun et spørgsmål om, hvor stort overskuddet bliver.