23948sdkhjf

FOA: Under al kritik

Ny undersøgelse fra Region Hovedstaden dokumenterer igen, at rengøringen på hospitalerne stadig langt fra er god nok. Det har store konsekvenser for patienterne.

 

Under al kritik

Rengøringen på hospitalerne i Region Hovedstaden er stadig under al kritik. Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Cleaning Service har lavet for regionen. Rengøringen på alle hospitaler i Region Hovedstaden dumper. Kun i 23,65 procent af de undersøgte lokaler var rengøringen i orden.

"Dårlig rengøring kan have katastrofale konsekvenser for patienterne, fordi de bliver langt mere udsatte for infektioner," siger Gina Liisborg, der er formand for Kost- og Servicesektoren i FOA, der blandt andet organiserer rengøringsfolkene på landets hospitaler.
Selvom den manglende rengøring på hospitalerne er blevet dokumenteret igen og igen, så har hospitalerne fyret rengøringspersonale og serviceassistenter.

"På rigtig mange af landets hospitaler går det den helt forkerte vej. Der bliver færre til at gøre rent, selvom hospitalerne skal behandle stadig flere patienter. Det hænger simpelt  hen ikke sammen," siger Gina Liisborg.

 

Masser af løfter

FOA har gentagne gange prøvet at få politikerne til at gøre noget. I stedet har de snakket meget om rengøringen på hospitalerne. I 2008 da en anden undersøgelse viste, den var gal på Region Hovedstadens Hospitaler sagde  regionsformand Vibeke Storm Rasmussen til TV2:
"Det kan vi naturligvis ikke sidde overhørigt. Der skal ske en klar forbedring her og nu. Derfor har jeg aftalt med koncerndirektionen, at den iværksætter de nødvendige tiltag med henblik på at forbedre situationen hurtigst muligt."

Til dette  løfte siger Gina Liisborg i dag:
"Vi har ikke brug for løfter. Vi har brug for flere rengøringsfolk. Det hjælper jo ikke noget, at vi behandler flere og flere på hospitalerne, hvis de kommer hjem med infektioner på grund af manglende rengøring."
 
 

 
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063