Frugtleverandør samarbejder med kunstner
Resultatet er en plakat i glade farver med titlen: "frisk bragt fragt frugt", som er trykt i 2000 eksemplarer.
"Med det lidt utraditionelle tiltag vil vi sende et signal om, at vi tænker og handler alternativt, hvor det er nødvendigt for at løse hverdagens opgaver", siger indehaver Martin Petersen.
Han startede Strib Grønt som en hobbyvirksomhed fra sin private adresse i Strib i 1998 samtidig med et heldags job på Dinex i Middelfart. I 2003 havde frugtvirksomheden fået et sådant omfang, at han etablerede sig fuldtids med kontor og lager på Industrivej. I 2008 var der brug for større lokaler, og Strib Grønt flyttede til Uraniavej, hvor man indrettede sig med kølefaciliteter, pakkelinier og kontor.
I dag leveres til 700-800 kunder i hele landet. 17 medarbejdere er beskæftiget med pakning, distribution og administration. Hver mandag leveres vis 18 distributionslinier frugt og grønt til mere end 700 kunder, som alle modtager de bestilte varer inden kl. 12.