Slut med særstatus til plejehjem
Besparelserne koster særstatus
Et enigt Ældre- og Omsorgsudvalg har vedtaget en række besparelser og harmoniseringer, som både skal være med til at afværge et truende budgetunderskud i år på bl.a. det specialiserede socialområde og bidrage til et holdbart budget for kommunen som helhed i 2011. Største enkeltbidrag handler om plejecenteret Kristiansminde og en del af plejecenteret Kastanjehaven, der drives som såkaldte leve-bo miljøer med forholdsmæssigt flere ressourcer end kommunens øvrige plejecentre. De vil nu over en treårig periode blive omlagt, så de har samme tildeling af ressourcer som kommunens andre plejecentre.
- De eksterne konsulenter fra Deloitte, der har været inde i kommunen for at finde muligheder for at spare og effektivisere, har konkluderet, at vi har et veldrevet ældreområde. Vi har generelt ikke et for højt udgiftsniveau. Selv om vi holder budgettet på ældreområdet, så har vi også et fælles ansvar for kommunens økonomi. Det ansvar tager vi selvfølgelig på os. Vi kan se, at med de ældre borgere, der visiteres, er der ikke basis for at udfolde de tanker om, at de ældre skal inddrages i dagligdagens opgaver, der ligger bag leve-bo miljøerne. I det lys er det mere rimeligt at vi harmoniserer tildelingen af ressourcer, så den er ens for alle, end at vi tager noget fra de andre plejehjem, når vi skal spare. Og vi kan lige så godt gøre det nu, så det også får virkning i år, frem for at vente. Jeg er meget glad for, at det er et enigt udvalg, der står bag den beslutning, siger formanden for Ældre- og Omsorgsudvalget Claus Larsen.
Plejecentrets særlige opbygning
Et af de argumenter, der har været fremført for Kristiansmindes særstatus, har været at plejecenterets særlige opbygning giver længere gange og dermed gåafstande end på andre plejehjem. Det argument har Ældre- og Omsorgsudvalget dog ved selvsyn skudt ned, da det tidligere var på en besøgsrunde på kommunens plejehjem. Vurderingen er endda, at vilkårene er særdeles gode på det topmoderne plejecenter.
Besparelsen vil i år give 1 mio. kr. til kommunens trængte økonomi, mens den i budgettet for 2011 vil give 5,8 mio. kr., stigende til knapt ti mio. kr. årligt, når den er fuldt gennemført. På personalesiden får besparelsen som konsekvens, at der spares ni årsværk, når den er slået fuldt igennem.
Teknologien skal hjælpe
Udbredelsen af nye teknologiske hjælpemidler i ældreplejen skal bidrage med yderligere en mio. kr. årligt fra 2011 og frem. Her lyder beregningen, at der kan spares 2½ årsværk ved at lade maskiner overtage mere af det hårde arbejde.
- I et projekt, som vi har gennemført i samarbejde med Teknologisk Institut, har det vist sig, at teknologien kan hjælpe plejemedarbejderne ved at overtage nogle af de tunge opgaver som fx at støvsuge, vaske gulv og stryge. Det er godt for arbejdsmiljøet, og det giver mere tid til omsorg. Samtidig høster vi i denne omgang en lille besparelse på området for at bidrage til at stabilisere kommunens økonomi, siger Claus Larsen.
To yderligere besparelser bidrager med et mindre beløb i år stigende til 1 million kr. årligt, når de er fuldt gennemførte i 2012. Det drejer sig om kørsel til og fra dagcentre på kommunens plejecentre. Her har der været forskellig praksis med hensyn til de tilskud til kørsel, borgerne får. Det bliver nu udjævnet, så serviceniveauet bliver ens i hele kommunen. Sidst tager kommunen den neurologiske genoptræning hjem i eget regi. Her er der ikke tale om nogen sænkning af serviceniveauet, men blot om, at kommunen kan gennemføre opgaven billigere selv end ved at købe den hos andre.
En nødvendighed
Besparelserne skal ses i lyset af, at kommunen i de seneste år er kommet ud med store underskud på regnskaberne, og at udsigten for 2011 er, at der vil komme til at mangle mindst 150 mio. kr. i budgettet. Administrationen har derfor afleveret et katalog med en række mulige besparelser, som Økonomiudvalget har bestilt. Forslagene er udarbejdet med baggrund i en rapport fra konsulentvirksomheden Deloitte. Besparelserne vil ikke kunne gennemføres uden nedlæggelse af stillinger. Sparekataloget er dog ikke den eneste mulighed, politikerne har for at forbedre budgettet.