23948sdkhjf

It-problemer i Region Syddanmark undersøges

Mandag 31. maj konstaterede it-afdelingen i Region Syddanmark problemer med it-driften på blandt andet Odense Universitetshospital. En hardware-fejl betød problemer med programmer og systemer på blandt andet Odense Universitetshospital. En fejl i den ene af to firewalls i Region Syddanmarks internetforbindelse mandag formiddag betød, at it-afdelingen mandag aften valgte at sætte en sikkerhedsløsning i drift, der ellers først skulle lanceres på et senere tidspunkt.

 

Sikkerhedsløsningen virkede ikke

Sikkerhedsløsningen kunne dog ikke fungere optimalt under den høje belastning fra de mange brugere, der loggede på systemerne tirsdag morgen. Derfor valgte it-afdelingen i Region Syddanmark at opbygge en ny firewall-løsning og indsætte den senere på dagen, og nu fungerer systemet tilfredsstillende igen.

- Det er vigtigt at understrege, at der hele tiden har været opretholdt et forsvarligt sikkerhedsniveau, og at der ikke har været en blotlæggelse af følsomme oplysninger på trods af problemerne, fortæller afdelingschefen i it-afdelingen i Region Syddanmark, Kristian Lomholt.

It-afdelingen vil i den kommende tid analysere problemerne og gennemgå hændelsesforløbet nøje for at finde baggrunden for fejlen, og dermed undgå lignende problemer fremover.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067