Folketinget ser på robotter i hjemmeplejen
Vil finde nye metoder
Plejepersonalet på plejecenteret Kastanjehaven har afprøvet en række nye og spændende såkaldte velfærdsteknologier, som skal aflaste medarbejderne og skabe sundere arbejdspladser. Det er bl.a. de efterhånden kendte robotstøvsugere, robotgulvvaskere, og tørmopper. Helt nyt herhjemme har været afprøvningen af en strygerobot og teknologitolietter med både bidet- og løftefunktion. Plejepersonalet benytter også computerspillet Nintendo Wii Fit til fitness træning. Teknologierne er nu blevet en fast del af hverdagen på plejecenteret. Ældre- og Omsorgsudvalget besluttede i april måned i år, at erfaringerne fra Kastanjehaven skal spredes til samtlige plejecentre i Roskilde Kommune.Der er mange fysiske belastninger forbundet med arbejdet i ældreplejen. Derfor er der behov for at finde nye metoder til at aflaste medarbejderne og skabe sundere arbejdspladser. Hvis nogle af de nedslidende eller trivielle opgaver kan automatiseres med intelligent teknologi, vil det samtidig frigøre tid til omsorg og pleje til de ældre.
En bred deltagelse
Fra Folketingets Socialudvalg deltager formand for udvalget Martin Henriksen (DF), Peter Madsen (V), Julie Skovsby (S), Anne Marie Geisler Andersen (RV) . Fra Roskilde Kommune deltager formand for Ældre- og Omsorgsudvalget Claus Larsen (S), social- og sundhedsdirektør Yvonne Barnholdt samt ældrechef Laila Hirschsprung.