23948sdkhjf

Rådmand: Ingen gorillakast, tak

Danske Regioner har i dag meldt ud, at de ønsker endnu hurtigere udskrivning fra hospitalerne. Sundhedsrådmand Dorthe Laustsen (SF), Århus Kommune, frygter, at det kan få store konsekvenser for kommunerne, hvis ikke der følger de nødvendige ressourcer med.

 

Er det forsvarligt?
 
"Ingen tvivl om, at borgerne skal udskrives, så hurtigt som sundhedsfagligt forsvarligt. Både for borgernes skyld og for økonomiens. Men jeg vil på det kraftigste opfordre til, at man ikke bare sender syge borgere videre til kommunens hjemmepleje uden at indtænke den kolossale ekstra byrde, økonomisk såvel som fagligt, det giver kommunerne. Uden et medfølgende ressourceløft er det ikke bare en lille fræk abe, man kaster videre. Det er en stor, hidsig gorilla" siger Dorthe Laustsen.
 
Den århusianske rådmand opfordrer både regeringen og regionerne til at tænke kommunerne og de praktiserende læger bedre ind. "Et vellykket sammenhængende patientforløb kræver, at sygehuse, kommuner og praktiserende læger ikke betragtes som 3 forskellige systemer, men derimod som et stort tæppe, hvor trådene er vævet ind i hinanden", siger Dorthe Laustsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089