23948sdkhjf

Hun blev "Årets dermatologiske sygeplejerske"

Dansk Sygeplejeråds faglige sammenslutning af dermatologiske sygeplejersker, FSDS, har udnævnt specialeansvarlig sygeplejerske Hanne Faarup, dermatologisk ambulatorium på Regionshospitalet Viborg, som Årets Dermatologiske Sygeplejerske
Sygeplejerske med stort S

Hanne Faarup blev indstillet til titlen af sine kolleger i dermatologisk ambulatorium. De skrev bl.a. i deres indstilling:
- Hanne er dermatologisk sygeplejerske med stort D og S! Hun brænder for specialet og for de kroniske patienter. Hanne ser hele mennesket og fokuserer meget på, hvordan det enkelte menneske lever med sin kroniske sygdom. Hanne går ikke på kompromis med fagligheden og er altid god til at reflektere over tingene, plejen, behandlingen, og de rammer, der er sat for de kroniske patienter. Hanne tør stille spørgsmål, hvilket ofte er til gevinst for patienten. For Hanne er patienten i centrum og ligeledes kvaliteten af den ydede pleje og behandling. Vi indstiller Hanne som "Årets dermatologiske sygeplejerske", fordi hun gør en forskel.

Hanne Faarups kolleger nævner også, at hun som specialeansvarlig sygeplejerske tager et stort ansvar med undervisning af kollegerne og kvalitetsudvikling i ambulatoriet. Hun var tilbage i 90'erne med til at oprette det dermatologiske speciale på Regionshospitalet Kjellerup. Specialet har undergået store forandringer fra at være et kombineret sengeafsnit med ambulatorium til i dag, hvor funktionen udelukkende varetages af sygeplejersker i dermatologisk ambulatorium på Regionshospitalet Viborg - med lægelig backup fra dermatologisk afdeling på Århus Sygehus. Er der tale om længere behandlingsforløb, har patienterne mulighed for at blive indkvarteret på hospitalets patienthotel.

FSDS havde fem kandidater til titlen som "Årets dermatologiske sygeplejerske".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066