23948sdkhjf

Europas første testcenter indenfor sundhed

Den 3. februar tager Region Syddanmark første spadestik til nyt center i Odense, der skal bringe regionen i verdensspydspidsen indenfor innovation på sundhedsområdet.

Stedet skal være udstillingsvindue og testcenter for læger og sygeplejersker, når de vil afprøve ny teknologi, nye arbejdsprocesser eller nye former for operationsstuer. Centret får en central rolle for de sygehuse, der skal nybygges eller ombygges de næste ti år.

Centret bliver det første af sin art i Europa og skal derfor være et nationalt center, som kan komme alle regioner til gode. Centret er inspireret af det amerikanske Garfield Innovation Center i Californien. Her kan sundhedspersonale afprøve hospitalslokaler i fuld skala. Det kan være alt fra at teste størrelsen af sengestuer, operationsbelysning eller om arbejdsprocesser udføres på den mest hensigtsmæssige måde.

Det koster godt en mio. kr. at etablere centret, og de årlige driftsomkostninger bliver på fire mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093