23948sdkhjf

Overvejende støtte til hjemmehjælpen

Borgere der modtager hjemmehjælp udtrykker sympati og giver skulderklap - mens folk på gaden råber fuskersvin efter hjemmehjælpen. Sådan lyder nogle af de reaktioner, som folk i ældreplejen har modtaget, efter sagen om Håndværkerhaven. Det viser en ny undersøgelse.
 

Skulderklap og hånlige tilråb

FOA har i en ny undersøgelse spurgt medlemmerne om de reaktioner, de har oplevet på baggrund af Håndværkerhaven. 3 ud af 4 af de adspurgte, der arbejder inden for hjemmeplejen, har oplevet reaktioner. Og reaktionerne spænder vidt - lige fra opmuntrende skulderklap fra borgere, der modtager hjemmehjælp, til hånlige tilråb fra fremmede mennesker på gaden, der råber fuskersvin efter folk fra hjemmeplejen.I FOA har man nærlæst eksemplerne og sektorformand, Karen Stæhr, hæfter sig især ved, at medlemmerne fortæller, at de borgere, der modtager hjemmehjælp, generelt udtrykker støtte til de ansatte i ældreplejen:"Jeg synes, det er glædeligt, at de borgere, der modtager hjælp, viser deres opbakning til personalet og udtrykker tilfredshed med den hjælp, de får", siger hun og fortsætter:"Og så er det desværre mere forudsigeligt, at fremmede på gaden, der kun kender til ældreplejen fra de billeder, de får via tv-skærmen, er hurtigere til at sige en - to - alle. Jeg synes, det er trist, men er trods alt lettet over at læse, at de, der modtager hjemmehjælp, kan skelne mellem det, de ser på en skærm, og så den hjælp, de selv får". 

Overvejende positive reaktioner

Undersøgelsen viser desuden, at hele 49,5 procent af de adspurgte inden for hjemmeplejen svarer, at reaktionerne overvejende har været positive - hvorimod kun 11 procent af de adspurgte svarer, at reaktionerne overvejende har været negative."Det er med en vis optimisme på medlemmernes vegne, at jeg læser de her tal, for de viser, at på trods af de meget massive overskrifter, der har været hen over sommeren, om svigt i hjemmeplejen, så er opbakningen og tilliden til de ansatte i ældreplejen stadig stor," siger Karen Stæhr. 
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079