Startskud til sygehusbyggeriet i Sønderjylland
En glad formand
- Jeg er glad for, at vi nu snart kan sparke gang i det mere håndgribelige arbejde, der ligger i et sygehusbyggeri. Vejen har været lang, men det har været nødvendigt for at sikre de bedste løsninger for vores borgere og personale, siger Stephanie Lose (V), der er formand for udvalget vedrørende gennemførelse af sygehusstruktur.Med byggeriet af den nye fælles akutmodtagelse i Aabenraa, bliver sygehuset det første sygehus med en fuldt færdig og funktionel fælles akutmodtagelse.
Byggerier i Aabenraa
Sygehuset i Aabenraa skal være et af Region Syddanmarks i alt fem akutsygehuse, og derfor kræver byggerierne ved sygehuset store investeringer, og det forventes, at hele den første omgang af byggerier i Aabenraa vil koste 407 millioner kroner.Det forestående byggeri i Aabenraa markerer den første byggefase, hvor der blandt andet skal bygges et såkaldt familiehus. Familiehuset skal indeholde pædiatri, neonatalogi, gynækologi, obstetrik og en fødegang.