Giv det frie valg en chance
Hvorfor er der aldrig no"en, der tør ta’ en chance?
Hvorfor skal man altid først ha’ garanti?"
Frit valg af hjælpemidler er et lovforslag, hvis grundsubstans er meget svær at være imod.
Det er borgerne/brugerne, vi skal tænke på – ikke i første omgang indkøbere og kommunekasser.
Som Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, pointerede på en temadag om frit valg, så hjælper det ikke at købe Armani-skjorter, hvis den kommunalt udleverede kørestol er skriggul – for så er det kørestolen, folk ser.
Det eksisterende lovforslag om frit valg, som vi skal forholde os til, kan vi vente gennemført til oktober efter 2. og 3. behandling i Folketinget: Udgangspunktet er, at borgerne skal have frit valg til hjælpemidler, hvis de har behov for det – eller bare lyst til det. Og så kommer alle de helt reelle mellemregninger:
Det frie valg passer ikke ind i de store kommunale indkøbsaftaler, der giver kæmpe rabatter.
Det er svært at tackle reparationer økonomisk som praktisk, hvis kommunen ikke er ansvarlig for hele hjælpemidlet – kun den del de betaler for; Det frie valg omfatter nemlig merbetaling fra brugeren, som ikke kan lide eksempelvis den skriggule kørestol, kommunen vil give. Det er også tvivlsomt, om kommunen kan påtage sig ekstra rådgivning, når flere hjælpemidler er optioner.
Der er endnu flere mellemregninger, end her er nævnt. Og vi skal næppe være helt så frimodige som Gasolin, der bare vil tage chancer og slække på garantien.
Men alligevel:
Når udgangspunktet er rigtigt, så er der brug for alle gode kræfter, der skal til for at få det frie valg til at fungere. Der skal bremser på bureaukratiet, rettes nogle stive procedurer og give mulighederne lidt mere frie tøjler.
Giv det frie valg en chance! Og lad os rydde op, hvis garantien ikke holder.
DET MENER NYHEDSINFORMATION