Transportordninger kludrer
Flere borgere med funktionsnedsættelse bliver i tvivl om tilskud til bil, og en undersøgelse viser, at sager om handicapbiler for en tredjedels vedkommende ikke oplyses godt nok. De Sociale Nævn har nye anbefalinger til kommunerne, og handicaporganisationerne genkender problemerne med kludder i transportordningerne
“Vi ser lang sagsbehandlingstid og afkræves mange oplysninger. Alligevel afgøres sagerne ikke altid rigtigt. Der er tit forkerte afgørelser – eller folk, der oplever det sådan," siger Stig Langvad.
Omkring halvdelen af førstegangsansøgere får afslag. Og nogle gange går der 27 måneder med den samlede sagsbehandling, inden de udvalgte får bilen - efter diverse anker. Stig Langvad har intet mod, at der afkræves oplysninger – han kritiserer kun, når det sker unødvendigt.
“Det er unødvendigt, når oplysningerne kræves igen og igen – eksempelvis når der skiftes bil hvert sjette år," siger Stig Langvad, som understreger, at biler har en kæmpe betydning for mennesker med funktionsnedsættelse.
Flere henvendelser
Også hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) stiger antallet af henvendelser, når det gælder området "støtte til bil". I runde tal steg det fra 180 henvendelser i 2007 til 277 i 2008. I 2009 kom der lidt færre henvendelser (194), men centret havde der kapacitetsproblemer.
Tvivlen er der, og tallene for henvendelserne er kun udtryk for det – ikke nødvendigvis at kommunerne tog fejl. DUKH"s centerleder, Alice Brun, ser en sammenhæng med kommunesammenlægningerne og stigningen af henvendelser især fra 2007 til 2008.
“De tilfredse kommer ikke her," siger Alice Brun fra DUKH, som er en selvejende institution under Indenrigs- og Socialministeriet, der skal styrke retssikkerheden for handicappede.
DUKH modtager som uvildig rådgiver ikke klagerne. Det gør De sociale Nævn, hvor fuldmægtig Marianne Hansen oplyser, at alene i 2009 kom 202 klager vedrørende biler – og 172 blev afgjort.
Omfattende ordninger
Junglen af de kommunalt støttede transportordninger omfatter også støtte til bil til forældre og plejeforældre, P-kort for handicappede, BroBizz Handicap, Falck-abonnement, ledsagerkort til DSB, kørestole og trehjulede knallerter. I de ordninger er der også kludder:
Handicaporganisationerne har ombudsmandssager kørende, fordi der ofte er betaling langt ud over, hvad fysisk funktionsdygtige betaler.
Støtte til bil volder dog flest problemer, og mange vil uden bil være låste til deres hjem. Støtte til bil er også dyrest, og den ydes som rentefri lån inden for en ramme på 160.000 kr. (2010). Man kan også søge tillægslån og tilskud til automatgear med et fast beløb på 22.306 kr. (2010), og kommunerne afgør sagerne.
Derfor er klagemulighederne vigtige – men ofte langvarige. Hvis en person føler sig forkert behandlet, kan man klage til kommunen inden fire uger, lige som kommunen har fire uger til at genvurdere sagen. Hvis kommunen holder fast i sin afgørelse, så skal kommunen selv sende klagen videre til Det Sociale Nævn.
1/3 af sagsgangene virker ikke
Problemet er, at den sagsgang ikke altid virker, påpeger en af de få undersøgelser. Den kom lige før nytår: Sagerne oplyses ikke godt nok, og cirka en tredjedel af sagerne afgøres på mangelfuldt grundlag, lyder dommen.
Men undersøgelsen gælder kun fra Det Sociale Nævn i Region Hovedstaden og bygger kun på 93 sager fra syv kommuner i Hovedstadsregionen. Derfor er det kun tendenser, der peges på, men de er også alvorlige: Det er især borgerens gangdistance, evnen til at færdes og spørgsmålet om, hvorvidt behovet kan klares ved andre ordninger, der ikke er nok belyst. Det betyder, at oplysningsgrundlaget i 35 pct. af de undersøgte sager ikke er tilstrækkelige.
I 85 pct. af sagerne er der også problemer med at overholde forvaltningsretlige regler, idet kommunen ikke oplyser om det præcise lovgrundlag. Undersøgelsen vurderer, at 31 pct. af afgørelserne ville blive ændret eller få ny behandling, hvis der havde været tale om en klagesag.
Spørgsmålet er så, hvad der bliver gjort ved det kludder?
Undersøgelsen blev ganske overset lagt på Det Sociale Nævns net midt i juletravlheden den 17. december 2009, og kontaktpersonen, fuldmægtig Marianne Hansen, mener ikke, der indtil videre bliver gjort noget videre ved undersøgelsens resultater.
“Det er tænkt som inspiration til kommunerne," forklarer Marianne Hansen, men hun kender ikke til kommuner, der endnu har taget initiativer.
Til gengæld har Det Sociale Nævn i undersøgelsen fire anbefalinger til kommunerne:
• Kommunerne skal i højere grad oplyse sagerne.
• Kommunerne skal finde dokumentation for ansøgers funktionsnedsættelse.
• Kommunerne skal være mere præcise i angivelsen af retsgrundlaget.
• Og kommunerne skal udforme klagevejledninger.
Om det så lykkes at skabe mindre kludder i transportordningerne vil måske vise sig i 2010.