Duften af mad tilbage til plejehjemmet
Køle-vakuum-maden: De nye anretterkøkkener giver mulighed for større engagement og bedre ernæring
“Vi valgte at lave ændringen, fordi det lægger bunden bedre og giver en bedre nattesøvn," fortæller centerleder Pia Krøll Jensen. Og det er gået over al forventning. Hverken beboere eller personale er i tvivl: Skiftet har givet både bedre tid til at nyde maden. Der dufter af mad. Der snakkes mere, og frem for alt: Beboerne spiser mere og sundere.
“Jeg har indtryk af, at dem, der er imod køle-vakuum mad er dem, der ikke har smagt maden. Det er fin, fin mad, og det smager, som det skal smage. Der er fin variation i retterne, og hver dag er der to valgmuligheder. Personalet vælger mellem de to retter varm mad for at sikre, at det er et ens måltid, der serveres for alle. Og det er god gammeldags mad," forsikrer Pia Krøll Jensen.
De retter, beboerne er mest glade for, er frikadeller, bøf, brunkål og irsk stuvning. Nogen gange også lidt moderne som chili con carne og lasagne. Det kan de også godt li’. Men ikke så meget salater fra det moderne fusionskøkken. Til gengæld masser af kogte grønsager.
Madduft og aftenhygge
Når man ser bakkerne med kødboller, tænker man: Er det det, beboerne skal spise. Men når man så stikker hul på filmen over bakkerne og sætter dem i ovnene, ud kommer så en liflig duft af aftensmad. Sådan beskriver Pia Krøll Jensen og gruppeleder Marianne Hansen timen inden aftensmåltidet – en centralt stund i beboernes liv.
Nu tager beboerne sig også bedre tid til måltidet om aftenen. Tidligere tog det max en halv time ved frokosttid. Nu hygger de sig om aftenen, fortæller Pia Krøll Jensen.
“Beboerne får nu en sundere og mere varieret kost, og mere at spise. Og alt det med at de ikke kunne tygge – det er nærmest ikke-eksisterende.
Tidligere kom maden i varmekasser, og så skulle den have det sidste pift før servering. Den eneste duft kom fra kassen, så var den væk," fortæller Marianne Hansen.
“Den køleholdte mad derimod spreder duften, mens den varmes op. Opvarmningen klares af aftenvagten, og imens maden varmes, bliver der dækket bord. Så samler beboerne sig i køkkenet eller lige udenfor i opholdsstuen, mens maden rettes an i fade, som sættes på bordene. Når alle skåle og fade er på bordet, bliver der sagt “værsgo". Så bliver der spist. Og for Søren, hvor de spiser. Nu varer det ikke længe, før vi kan sige, at vi ikke længere har underernærede beboere."
Køle-vakuum-maden leveres to gange om ugen, og den kommer fra det kommunale køkken i Møllevang, mens alt pålæg, the, kaffe, kager, mælk osv. kommer fra Hørkram.
Da beboerne fik smørrebrød til aften, blev der bestilt meget særkost i forskellige former for blødt brød, blended og flydende kost osv., fortæller Pia Krøll Jensen.
“Fra vi smurte 45 halve, så er vi nu oppe på over det dobbelte. Vi har ingen flydende retter, og de, der spiste blødt brød, er der heller ikke længere så mange af. De fleste spiser rugbrød.
Til frokost er der fri adgang til at komme og kigge på, når personalet smører maden. Og når der er ønsker til maden, så følger vi dem. Det, der dufter om formiddagen, er brødet. Det er bake-off, og det er utroligt, hvad man kan få. Det er bagværk, der er forbagt og bages her ved frokosttid, når det skal bruges til aften - fordi brødet ellers bliver både for varmt og smuldrer. Om eftermiddagen bages der måske en kage, spandauer eller kanelstænger. Det er en genial ting med bake-off og ligeså godt som, hvis man selv havde stået og æltet det hele. Der er ingen forskel. Jeg bruger det selv derhjemme i familien," fortæller Pia Krøll Jensen.
Beboerne deltager ikke meget i forberedelse og tilberedningen grundet mangeartede funktionstab. Køkkenet skal jo også overholde hygiejneforskrifterne. Men opholdet i køkkenet giver atmosfære og hygge. Alt i alt en forbedring af spisesituationen i forhold til tidligere.
“Selv om man kun spiser tre halve, kan man vælge lige, hvad man vil. Hvor den kolde mad tidligere blev smurt om morgenen og serveret om aftenen, er maden nu frisksmurt. Vi deler valgmulighederne ud over hele ugen, så der kan være otte valgmuligheder til pålæg hver aften. Både den kolde og varme mad er blevet mere varieret," mener Marianne Hansen.
Nu spiser jeg mest
Gunnar Jensen er 91 år og kommer fra landet syd for Roskilde. Han har oplevet både de gamle og nye madrutiner. Han har kun lovord til overs for ændringen – selv om han var skeptisk i starten.
“Jeg har klaret omstillingen, og jeg er meget tilfreds. Maden smager meget bedre nu. Måske ku’ maden være lidt mere krydret, det kan jeg godt li’. Men der er en fin variation. Jeg lugter ikke så godt længere, men smagssansen fejler ikke noget. Og nu er jeg en af dem, der spiser mest.
Jeg synes simpelthen, det er så flot, og jeg kan li det alt sammen. Forleden fik vi en af de nymodens retter, lasagne, og flere rynkede på næsen. Men jeg syntes, det smagte fint. Mht. den kolde mad, så kunne jeg godt spise mere end de tre, jeg nu spiser. Men spiser jeg mere, kan jeg ikke passe mit tøj. Jeg er så godt tilfreds her på stedet, hvor jeg har boet i to år," fastslår Gunnar Jensen.