23948sdkhjf

Lægeforeningen efterlyser hjælp

Selv om psykiske sygdomme er blandt allermest almindelige, får de psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen efterlyser nu politisk vilje til at sidestille psykisk syge med andre syge.

 

Send flere penge

"Der bruges langt færre penge på at tilbyde dem den rigtige behandling, og de har ikke samme krav på behandling. Det er helt uacceptabelt, at et moderne sundhedsvæsen skelner på den måde mellem patientgrupper, og det bør regeringen og regionerne gøre noget ved så hurtigt som muligt", siger Niels Siebuhr, medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

Lægeforeningen peger på det uheldige i, at psykiatrien i de seneste år har fået en betydelig del af sit budget fra satspuljemidlerne, der er beregnet til socialt udsatte.

"Pengene er naturligvis velkomne, men psykiatrien bør have samme stabile finansiering som resten af sundhedsvæsenet," siger Niels Siebuhr.

Lægeforeningen efterlyser i et udspil om psykiatripolitik en landsdækkende kortlægning af behovet for personale, bedre fysiske rammer og andre ressourcer.

250.000 danskere lider af depression, 250.000 af angsttilstande, 75.000 af spiseforstyrrelser og 40.000 af psykoser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078