23948sdkhjf

DF: Psykologhjælp til alle depressionsramte

Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt, opfordrer Folketingets partier til at sætte sig sammen om at finde en løsning på, at det i dag kun er depressionsramte på op til 37 år, som kan få gratis psykologhjælp, når de bliver ramt af en depression. Liselott Blixt foreslår, at Folketingets partier bruger midler fra satspuljen til at udbrede psykologhjælpen til alle depressionsramte, også dem over 38 år.

 

Hver femte dansker rammes

"Det vurderes, at ca. hver femte dansker bliver ramt af depression i løbet af deres liv. Depression er helt almindeligt forekommende. Depression bør ikke være omgærdet af et socialt tabu. Vi bør derimod tage bedre hånd om de depressionsramte, så de får den optimale medicinske og psykologbehandling, hvorefter langt de fleste kan vende tilbage efter endt behandling og deltage i samfundslivet på normal vis," siger Liselott Blixt.

Der har i en del år været mindre forståelse for, at det er lige så uhensigtsmæssigt at gå rundt med en ubehandlet psykisk sygdom, som med et ubehandlet knoglebrud. Tiden er derfor inde til, at alle depressionsramte kan blive omfattet af gratis psykologhjælp i forbindelse med behandlingen af deres sygdom.

 

Samarbejde med Radikale Venstre

"Jeg har derfor indledt et tværpolitisk samarbejde med De radikale Venstres psykiatriordfører, Anne-Marie Geisler Andersen, hvor vi har inviteret organisationen ODA en tur på Christiansborg, hvor der vil blive drøftet løsninger på psykiatriområdet. Vi håber selvfølgelig, at de andre sundhedsordfører vil bakke op om, at vi via satsmidlerne afsætte penge af til, at også depressionsramte over 37 år bliver omfattet af gratis psykologhjælp," siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078