Hjælpemidler reducerer vold og arbejdsskader
Sikkerhed: Effektiv brug af hjælpemidler reducerer arbejdsskader og vold i plejesektoren. Det er et af de foreløbige resultater af projekt MAKS MAKSimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale
I begge kommuner var der ifølge en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført før projektet startede, 32 pct. af plejepersonalet, som havde været udsat for fysisk vold i det forløbne år, hvilket ved midtvejsevalueringen i november 2009 var reduceret til 24 pct. Også den psykiske vold var reduceret, dog knap så markant. 37 pct. havde været udsat for psykisk vold før projektet, og 34 pct. efter.
I Varde Kommunes interne registrering af arbejdsskader var der i 2007 registreret 13 som følge af fysisk/psykisk vold, i 2008 var der 45, og i 2009 var antallet faldet til ni. Der er med andre ord sket et betydeligt fald i volden fra 2008 til 2009. Også antallet af arbejdsskader i forbindelse med personhåndtering/-forflytning er faldet markant. I Varde Kommune i 2007 var tallet 14, i 2008 steg det til 22, mens det i 2009 faldt til ti.
Den voldsomme stigning fra 2007 til 2008 skyldes formentlig, at MAKS-projektet har givet plejepersonalet et øget fokus på anmeldelse af arbejdsskader. I Nordfyns Kommune er disse data endnu ikke tilgængelige.
Positiv holdning
"Det er et meget iøjnefaldende resultat, for der er tale om et signifikant fald," siger projektleder Åse Brandt, forsker ved Hjælpemiddelinstituttet.
"Den mindre vold hænger formentlig sammen med, at plejepersonalet som led i MAKS-projektet har været på kursus og lært at bruge hjælpemidlerne, så de er trygge ved dem og kan forklare brugerne om hjælpemidlerne, mens de anvender dem. Personalets tryghed ved hjælpemidlerne og deres måde at tale til brugerne kan tilsyneladende forebygge vold fra brugerne. Det bliver spændende at se, hvad den endelige dataindsamling ved projektets afslutning vil vise," siger Åse Brandt, der understreger, at tallene fra midtvejsevalueringen er foreløbige.
En af hypoteserne i MAKS-projektet er, at ved at ændre plejepersonalets holdning til brugen af hjælpemidler vil de i højere grad bruge forflytningshjælpemidlerne og dermed reducere nedslidning og arbejdsskader.
Midtvejsevalueringen har imidlertid vist, at plejepersonalets holdning i forvejen var så positiv, at den ikke kan forbedres. Næsten alt plejepersonale i de to kommuner mener, at det som regel er nyttigt at anvende hjælpemidler til forflytning (99 pct. i 2008 og 98 pct. i 2009), og 98 pct. i begge kommuner mente i 2008, at det er mere sikkert at bruge forflytningshjælpemidler end ikke at bruge dem. Dette havde ikke ændret sig i 2009.
"Plejepersonalet har en positiv holdning til hjælpemidler, og de forstår, at det er vigtigt at bruge dem. Det er overraskende sammenlignet med internationale undersøgelser, der viser, at plejepersonalet i udlandet, især i Nordamerika, hvor de fleste undersøgelser stammer fra, har en overvejende negativ holdning til hjælpemidler," fortæller Åse Brandt.
Mindre belastende forflytning
Før MAKS-projektet mente plejepersonalet, at det tog for langt tid at få hjælpemidler – især i weekenden. Det mener man stadigvæk i begge kommuner.
"Vi havde regnet med, at man i Varde, hvor projektet er fuldt integreret, ville synes, det var kommet til at gå hurtigere. Det er et punkt, hvor begge kommuner vil sætte ind i den sidste periode af projektet," siger Åse Brandt.
Plejepersonalet i Varde Kommune synes, at forflytning er blevet mindre belastende. Det er derimod uændret i Nordfyns Kommune, hvor MAKS-projektet ikke er fuldt integreret.
"Dette er interessant, for man har påvist videnskabeligt, at der er sammenhæng mellem oplevelsen af fysisk belastning og den reelle fysiske belastning. Da vi kan se, at plejepersonalet har samme antal forflytninger, tyder det på, at den enkelte forflytning er blevet mindre belastende. Det er gode nyheder," fastslår Åse Brandt, der mener, at en af forklaringerne kan være, at personalet har fået mere relevante hjælpemidler og viden om, hvordan de skal betjenes.
Indtil nu har projektet ikke resulteret i mindre rygbesvær eller færre smerter i skuldre og knæ. Åse Brandt er spændt på, om det er tilfældet ved slutevalueringen, idet det tager en del tid at ændre disse forhold. Det er endnu ikke muligt at påvise en effekt i forhold til sygefravær, da projektet mangler registerdata om sygefravær i begge kommuner.
Ny viden om forflytning
Åse Brandt glæder sig over, at MAKS-projektet giver ny dokumenteret viden om forflytning.
"Vi ved nu, hvilke hjælpemidler der anvendes, og det er ens i de to kommuner. Sengen er det mest benyttede forflytningshjælpemiddel. Også glidestykker og loftslifte anvendes hyppigt, og dernæst følger vendelagen, mobil personløfter, ståløfter, toiletstol, støttepuder og drejetårn. Det ser ud, som vi forventede, men nu er det for første gang dokumenteret," siger Åse Brandt, der fremhæver et par overraskende resultater:
"Gennem interviews med borgerne har vi fået kortlagt, hvad de får hjælp til. Det, de får mest hjælp til, er faktisk det, der fylder mindst i plejepersonalets hoveder, dvs. at få tøj af og på og at få bad. Ikke så mange borgere får hjælp til vending i seng. Det er overraskende, at halvdelen af borgerne har fået hjælp til at komme op fra gulvet. Det er mere, end vi havde regnet med. Og det er bekymrende, at så mange er faldet, da fald udgør en stor sundhedsrisiko for den, der falder, men kræver også, at plejepersonalet har relevante løftehjælpemidler."
Gladere borgere
Borgerinvolvering er en vigtig del af MAKS-projektet, og i Varde Kommune har man indført en række nye tiltag og organisationsændringer
Varde Kommune har nedsat et APV-team bestående af tre terapeuter, som tager sig af de mere komplicerede hjælpemiddelsager, de såkaldte MAKS-sager. APV-teamet tager sig udelukkende af de sager, der vedrører arbejdsmiljø-hjælpemidler, mens en anden og større gruppe, Team Hjælpemidler, behandler sager om hjælpemidler til borgerne.
APV-terapeuterne rådgiver forflytningsvejledere, personale, borgere og pårørende om valg af hjælpemiddel, instruerer og underviser i brugen af hjælpemidler og laver udførlige forflytningsplaner med fotos og instruktioner, der viser, hvordan hjælpemidlerne skal anvendes.
Som led i MAKS-projektet har APV-teamet indført en billedbog med fotos og beskrivelser af hjælpemidler, som de bruger til at orientere forflytningsvejledere, plejepersonale, pårørende og borgere om valg af hjælpemiddelløsning. Billedbogen er god til at få en fælles forståelse og undgå misforståelser, når man i bogen kan se, hvilket hjælpemiddel der er på tale.
APV-teamet og de nye procedurer er givetvis årsagen til, at borgerne i Varde Kommune er blevet mere tilfredse. Før MAKS-projektet var 74 pct. tilfredse med den måde, hjælpemidlet blev valgt og taget i brug, og efter var hele 90 pct. tilfredse. Til sammenligning var 69 pct. af borgerne i Nordfyns Kommune tilfredse, og dette havde ikke ændret sig ved midtvejsevalueringen.
Midtvejsevalueringen af MAKS-projektet bygger på dataindsamlinger, spørgeskemaundersøgelser og interviews. Ovenstående resultater er foreløbige, og den endelige evaluering ved projektets afslutning i 2011 vil vise, om resultaterne fra midtvejsevalueringen kan bekræftes, ligesom der vil være fuldstændige resultater vedrørende arbejdsskader.
Læs mere om MAKS-projektet www.hmi.dk/projekter, hvor du også kan hente en rapport om midtvejsevalueringen.