Det gode arbejdsmiljø kan smages i sovsen
Lederen af Madservice Kronjylland, Marianne Sloth Sørensen, har fået Randers Kommunes "Rage-op-pris" for sin indsats for det gode måltid. Kommunikation og holdninger er nogle af hendes mærkesager
"Jeg blev meget beæret og meget overrasket. Det er en pris, der uddeles med jævne mellemrum men altid uden, at modtagerne er blevet varslet i forvejen, så jeg blev næste lammet i situationen," fortæller hun grinende. Men den rutinerede chef kom hurtigt til hægterne igen, og også i dag sender hun æren videre til sine 50 medarbejdere i køkkenet:
"Man kan ikke gøre noget uden at have et godt bagland, og for mig er det mine medarbejdere. Det er dem, der laver kvalitetsmad og tager et kæmpe ansvar i hverdagen, og det gør mig da endnu mere glad at tænke på," siger hun.
Et vigtigt ugemøde
Det er ti år siden, at 10 plejehjemskøkkener i Randers blev lagt sammen, og i 2006 fulgte så sammenlægningen med køkkener fra seks andre kommuner, så Marianne Sloth Sørensen har stået i spidsen for madlavningen i både rolige og turbulente tider. Hendes mål har været at få både maden og medarbejderne hele igennem processen, og det er lykkedes, fastslår hun. 70 procent af medarbejderne er ansatte, der har været med gennem fusionsprocessen, og resten er kommet til i takt med, at der er blevet mere at lave i køkkenet. Og det er yderst sjældent, at der er udskiftning i staben.
"Det er sjældent, at vi slår en ledig stilling op, men når vi gør, får vi masser af ansøgninger, så jeg tør godt sige, at vi har et godt ry som arbejdsplads. Og jeg er sikker på, at det skyldes vores fælles indsats i forhold til kommunikationen. Vi går op i at tale ordentligt til hinanden, og så er vi enige om, at humor er en vigtig del af hverdagen," siger hun.
Kommunikation er dermed et af de indsatsområder, som fyrtårnet fra Randers ikke vil gå på kompromis med. Derfor holder hun også fast i, at samtlige medarbejdere skal stimle sammen til fællesmøde én gang om ugen. Traditionen blev grundlagt for ni år siden, da der var halvt så mange medarbejdere i det nyetablerede kommunale storkøkken, men selv om det er noget sværere at samle alle 50 ansatte, holder hun fast i den.
"Det er på det møde, vi for alvor mærker, at vi er en fælles og fasttømret enhed, og det er også på det møde, at de gode ideer bliver skabt og sået hos medarbejderne, så det er utroligt vigtig i en hverdag, der er præget af travlhed og stramme budgetter," fastslår hun.
Ingen sure miner
Som alle andre i det kommunale system medgiver Marianne Sloth Sørensen, at den største udfordring lige nu er netop de kommunale budgetter. Der bliver skåret og sparet som aldrig før, men det får ikke lov at ødelægge dagen i køkkenet.
"Min holdning er, at man er nødt til at være loyal overfor de kommunale beslutninger, der bliver taget. Det kan ikke nytte noget, at man sætter sig ned og bliver sur og tvær, for sådan er vilkårene altså i det her system. Derfor må man selv sørge for at få det bedste ud af det, så vores holdning er, at vi tager kampen op og gør en indsats for at vise, at vi kan løfte opgaven og stadig levere en mad, der både smager godt og er kræset for i tilberedningen," siger køkkenlederen.
Derfor går en stor del af hendes tid også med at markedsføre maden.
"Kommunale storkøkkener lider stadig under en masse fordomme om dårlig kvalitet og kedelig mad, og det kæmper jeg indædt imod. Forleden var jeg og et par medarbejdere med ved et ældretræf, hvor 250 ældre var samlet, og det ser jeg som en lejlighed til at vise, at vi altså også selv pisker æg og sukker til citronfromagen. Alt for mange tror stadig, at mad i store portioner er lige med kedelig mad, men det passer altså ikke," slår hun fast.
Mange gæster
Åbenhed og et højt informationsniveau er altså nogle af de punkter, som Marianne Sloth Sørensen vægter højt i hverdagen. Derfor er køkkenet også åben for, at nysgerrige kan få lov at kigge ind. De seneste par år har besøgstallet i storkøkkenet derfor ligget nogenlunde stabil på cirka 200. Det er mange, indrømmer lederen, men det sikrer samtidig en tæt kontakt til kunderne.
"Her i kommunen er det godt nok politisk bestemt, at plejehjemmene kun kan få mad fra vores køkken, men vi ser både plejehjemmene og de 900 private, som vi også bespiser, som ligeværdige kunder, der har krav på en ordentlig kvalitet. Og derfor må de gerne kigge os over skulderen, når vi er i gang ved kødgryderne."
Marianne Sloth Sørensen er sygehusuddannet økonoma, så hun kan godt selv finde ud af at lave mad. Men der er alligevel så længe imellem, at hun står ved komfuret, at hun bliver betragtet som lærling, når det sker.
"Hvis der er sygdom, kan jeg sagtens finde på at træde til. Men jeg skal jo instrueres i det hele, fordi der er nye køkkenmaskiner og nye rutiner, som jeg ikke lige er helt inde i, så der bliver grinet en del, når det sker. Men ellers kan jeg også finde på at springe med i bilerne hos en af chaufførerne for på den måde lige at komme i nærkontakt med kunderne."
Kronjyllands Madservice har deres egne chauffører ansat, og det er dem, der kommer hjem med de vigtige tilbagemeldinger fra kunderne – udover den kontakt der er, når en ældre ringer for at bestille mad eller ændre på en ordre. Og det betragter Marianne Sloth Sørensen som en stor fordel:
"Vores daglige livline til de ældre er vores telefonpassere og chaufførerne, og det er uhyre vigtigt, at kommunikationen i det led også er optimal. Det er dem, der giver os fornemmelsen af, om vi gør det rigtige og gør det godt nok overfor kunderne, så derfor er de lige så vigtige som alle andre i det her storkøkken."