23948sdkhjf

Sikker og nem transport

Aldrig har det været lettere at transportere kørestole
Mange kender nok til problemet, at man skal afmontere sæder for at få plads til kørestole i institutionsbussen. Men det problem blev løst, da Langhøj med hovedsæde i Århus sidste år lancerede det nye Flex-i-Trans system.

Systemet har flere år på bagen, men har altså kun været i brug på de danske veje i et års tid.

"Salget af det nye system er gået over al forventning, og det er tydeligt, at institutionerne begynder at fokusere mere på arbejdsmiljø for deres medarbejdere," siger Steffen Møller, der er ansvarlig for salget af produktet i Danmark.

Produktet skiller sig ud ved, at alle sæder konstant er i bussen, derved undgår man de mange spild-ture hjem til garagen for at tage løse sæder ud eller ind i bilen samt de tunge løft herved.

Samtidigt har man integreret kørestolsbespændinger og seler i gulvet, så de ikke bliver væk, og man aldrig skal bruge tid på at montere dem i skinner.

En af de institutioner, der allerede nu har stor erfaring med systemet, er aktivitetscenter Syd i Århus.

De kører dagligt med kørestole og gående passagerer, og mærker virkelig forskellen fra tidligere busser.

"Det er utrolig nemt at bruge, og man kan ikke gøre det forkert. Jeg har altid alle mine bespændinger med, og der er ingen løse seler på gulvet. Vigtigst af alt, skåner jeg min ryg og mig selv, da jeg ikke har nogen tunge løft og ubehagelige arbejdsstillinger" siger Gert, der til dagligt er chauffør på den røde Mercedes Sprinter for aktivitetscenteret.

Også hos ledelsen er man godt tilfreds med investeringen i det nye system. “Ergonomien omkring bespænding af kørestole og borgere, der benytter sæderne, er i top. Det betyder et godt fysisk arbejdsmiljø og en daglig tidsbesparelse og ikke mindst med fokus på sikkerheden generelt.

Vi oplever flex-i-trans systemet som det indtil nu bedste indenfor indretning og sikkerhed i handicapbusser," siger centerchef Uffe Stampesøe fra Aktivitetscenter Syd.

Langhøj bruger i øjeblikket meget energi på at informere om det forbedrede arbejdsmiljø i de nye busser. I forbindelse med at Langhøj er blevet landsdækkende, holder de temadage omkring sikkerhed og arbejdsmiljø i minibusser. Det sker i de enkelte afdelinger landet over.

Den første temadag finder sted d. 14. og 15. april i Aalborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072