Minister i samråd om høje madpriser
De kommunale indkøbsaftaler er for dyre og stjæler penge fra institutionernes budget. Københavns Kommune vil give frie indkøb
I hvert fald lægger kommunen i sin nye indkøbspolitik op til, at institutionerne selv må vælge, om de vil bruge den kommunale indkøbsordning eller gå på tilbudsjagt f.eks. i de lokale supermarkeder.
I foråret kom det frem, at institutionerne var tvunget til at betale skyhøje priser for maden gennem de kommunale indkøbsordninger, f.eks. 19 kr. for en peberfrugt, 11 kr. for en liter mælk og fire kr. for et æg.
Både kostfaglige, institutionsledere og pædagoger var frustrerede over at skulle bruge så mange penge på mad. Og det har kommunen så lyttet til.
“Institutionernes kritik af, at indkøbsaftaler skal styre deres hverdag, er berrettiget," siger administrerende direktør i København, Claus Juhl.
Han regner ikke med, at kommunen kommer til at spare penge på den nye indkøbspolitik. Men det er heller ikke meningen. Meningen er, at institutionerne selv skal bestemme, hvor de vil bruge pengene.
I samråd
SF’s medlem af Folketingets Kommunaludvalg, Astrid Krag, har kaldt indenrigsminister Bertel Haarder (V) i samråd om sagen, efter at DR kontant har afsløret overpriser blandt de private leverandører.
“Det fremgår af DR Kontant, at priserne holdes hemmelige for at beskytte de private leverandører. Men det kan vel ikke passe, at børn og forældre skal betale prisen, for at private leverandører kan tage overpriser for madvarer," siger Astrid Krag, der vil have indenrigsminister Bertel Haarder til at svare på, om det kan være rigtigt, at kommunerne skal tage den slags hensyn til private virksomheder.
“Det er vigtigt, at vi sørger for gennemsigtighed i hele den offentlige sektor, og det er klart, at det er smart at indgå indkøbsaftaler, der sikrer stordrifts-fordele. Men her virker det, som det modsatte er på spil. Noget må være galt med regelsættet fra konkurrencemyndighederne, og det vil jeg bede ministeren redegøre for," siger hun.
Et EU direktiv kræver, at alle offentlige indkøb over 1,4 mio. kroner skal i udbud. Det betyder, at kommunernes daginstitutioner ikke selv kan vælge, hvor de vil købe deres fødevarer. De må f.eks. ikke gå i Netto eller Fakta, men skal vælge en af de leverandører, som kommunen har lavet en aftale med.