Book en handicapbil on-line
"Mange kommuner ved ikke, at de kan leje en bil hos HandiAuto i stedet for at betale for en dyr taxa, mens brugeren venter på en bevilling. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det giver brugeren betydelig større fleksibilitet og dermed større livskvalitet. Bilen holder lige uden for døren og er til rådighed 24 timer i døgnet det er ikke længere nødvendigt at planlægge en biograftur en uge i forvejen", siger Christian Koldt, salgschef i HandiAuto A/S.
HandiAuto har i øjeblikket omkring 20 biler fra årgang 2003 eller nyere, og bilparken bliver løbende udskiftet. Det betyder, at alle biler er af bedste kvalitet, og sikkerheden er i top. Alle biler er udstyret med de nyeste seler fra Handi-Secure, og de har specialudstyr, så de kan dække alle behov, f.eks. 6-punktsstole, automatgear og håndaggregat.
HandiAutos kunder omfatter både private og kunder i kommuner og institutioner, og virksomheden tilbyder både kort- og langtidsvarende lejemål.
"Brugernes behov kan ofte ændre sig hurtigt, derfor har vi valgt at arbejde med fleksible regler for opsigelse og forlængelse af lejekontrakter", siger Christian Koldt.
HandiAuto er landsdækkende. Og med kontorer i København, Århus og Kolding er det muligt selv at vælge, om man vil hente bilen på ét af kontorerne, eller om den skal leveres lige til døren.