Ældreboom uden byrde
Umiddelbart lyder det meget logisk, men faktisk er det ikke nogen veldokumenteret påstand. Det kan jo f.eks. være, at flere og flere ældre i fremtiden vil have et bedre helbred og bedre funktionsevne.
Lad os først se på de reelle tal – er der et ældreboom? Det er der ikke tvivl om. Lad os bare tage udviklingen i antallet af danskere, der er 100 år og derovre.
I år er der knap 1.000 mennesker i den kategori, og prognoserne fra Danmarks statistik angiver, at tallet fordobles ca. hvert tiende år frem mod år 2050. Til den tid vil der være næsten 20.000 100+-årige herhjemme! Nogle aldringsforskere vil oven i købet hævde, at tallet sagtens kan blive betydeligt større.
Øget pres på sygdomsbehandling
Ét er i hvert fald sikkert: vi taler om danskere, som allerede findes – nemlig de danskere, der er født før 1950. Til den gruppe hører bl.a. danmarkshistoriens største fødselsårgang – den fra 1946. Der blev født næsten 100.000 børn det år, og det forventes, at omkring 5.000 af dem vil opnå at blive 100 år.
For at så mange danskere skal opnå en alder på 100 år, vil der selvsagt være mange i pensionsalderen. Så hvis vi taler om udgifter til pensioner, er der ingen tvivl om, at udgifterne vil stige markant.
Efterlønnen er et helt kapitel for sig – og den vil jeg holde mig fra i denne sammenhæng! Derimod vil jeg omtale ressourcer til dels sygdomsbehandling, dels pleje og omsorg.
Der er ingen tvivl om, at udgifterne til sygehusbehandling fortsat vil stige, også selv om forebyggelse vil dæmpe presset på visse sygdomsbehandlinger (f.eks. lungekræft).
Alene de teknologiske muligheder vil føre til øget pres på udgifterne til sundhedsvæsenet.
Flere ældre med bedre funktionsevne
Derimod ser det ud til, at pleje- og omsorgsudgifterne ikke vil øges i trit med ældrebefolkningens vækst.
De sidste 10 år har omkostningsniveauet til hjemmepleje været nogenlunde stabilt – til trods for ældrebefolkningens vækst.
Det kan bl.a. skyldes, at en voksende andel af ældrebefolkningen har bedre funktionsevne i forhold til tidligere.
Det er dokumenteret i befolkningsundersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed.
Det er tankevækkende at se på udviklingen de sidste 50 år.
Antallet af danskere på 80 år og derover er ca. tredoblet i perioden.
Men i dag findes der faktisk færre plejeboliger end i 1960erne. Og selv om hjemmepleje til en vis grad kan erstatte plejeboliger, har 1960ernes forudsigelser om en "ældrebyrde" været langt overdrevne.
Det vil også være ubegrundet atter en gang at male fanden på væggen og tale om fremtiden som en ældrebyrde.
I hvert fald når det drejer sig om pleje- og omsorgsbehov.