23948sdkhjf

Holstebro styrker indsatsen for døende

Fra den 1. februar næste år udvider Holstebro Kommune sin indsats til døende. Det sker, når der bliver mulighed for, at borgere, der er i den terminale fase, kan blive tilbudt plads i midlertidige pladser, hvor personalet har særlig fokus på livets afslutning. Med det nye tilbud udvider Holstebro Kommune den samlede palliative indsats.

 

Værdig afslutning

I det nye tilbud vil der blive mulighed for at give et særligt tilbud til borgere, der har en dødelig sygdom, hvor al helbredende behandling er afsluttet, og hvor borgeren forventes kun at have kort tid tilbage at leve i.

- Målet med det nye tilbud er at bidrage til en værdig og respektfuld afslutning på livet for uhelbredeligt syge og døende, og støtte både dem og deres pårørende til et bedre forløb omkring livets afslutning. I tilbuddet vil den individuelle, personlige omsorg og pleje blive vægtet meget højt, og der vil være et tæt samarbejde med bl.a. borgerens egen læge, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Anne Lise Holst Jensen.

I løbet af 2010 vil personalet der skal indgå i det nye tilbud blive uddannet til at varetage den særlige indsats for døende, ligesom der tilknyttes særlig ekspertise inden for det palliative område.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063