23948sdkhjf

Det skal være lettere at arbejde frivilligt

Personer på dagpenge, fleksydelse og efterløn kan fremover arbejde ulønnet i frivillige organisationer og foreninger i op til 15 timer om ugen uden at blive trukket i ydelse.
Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der giver personer på dagpenge, fleksydelse og efterløn mulighed for at arbejde ulønnet i frivillige organisationer og foreninger i op til 15 timer om ugen uden at blive trukket i ydelse.

Timegrænsen har hidtil ligget på fire timer om ugen, hvis arbejdet har karakter af almindeligt lønarbejde, og det er den grænse, der nu hæves til 15 timer. Lovforslaget ændrer ikke ved, at man som hidtil kan arbejde frivilligt som f.eks. besøgsven eller i en Røde Kors-genbrugsbutik uden at blive trukket i sin ydelse.

Lovforslaget udmønter ét af regeringens ti initiativer, der skal gøre det lettere at være frivillig i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078