Flere vil være sygeplejerske og fysioterapeut
VIA University College har i år modtaget 14.416 kvote 2-ansøgninger. Flere har søgt ind på uddannelserne sygeplejerske og fysioterapeut.
VIA oplever blandt andet en fremgang i antallet af kvote 2-ansøgninger til ingeniør-, sygeplejerske-, socialrådgiver- og fysioterapeutuddannelserne.
VIA Sygeplejerskeuddannelsen har i år modtaget 16 procent flere kvote 2-ansøgninger end i fjor, mens socialrådgiver- og fysioterapeutuddannelsen er gået henholdsvis 23 og 12 procent frem i antallet af kvote 2-ansøgninger.
- Det er især positivt, at der er massiv søgning til både VIAs offentligt- og privatrettede videregående uddannelser, da vi jo i Danmark har behov for medarbejdere i såvel den offentlige som private sektor for at skabe vækst og sikre velfærden, siger Rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen.
Han understreger, at der kommer mange flere ansøgninger til VIA til sommer, når der er kvote 1-ansøgningsfrist.
Kilde: VIA College
Harald Mikkelsen, Rektor for VIA University College: - Det er især positivt, at der er massiv søgning til både VIAs offentligt- og privatrettede videregående uddannelser.