Kvinder stopper på jobbet før mændene
Kvinder forlader arbejdsmarkedet i gennemsnit to år tidligere end mænd. En vigtig årsag er det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, viser ny forskning.
Danske kvinder er hurtigere til at fravælge jobbet til fordel for efterløn og pension end mændene, og en af de vigtigste forklaringer er et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, siger cand.scient.soc. og ph.d. Karina Friis. Foto: Colourbox
Af Lotte Brochmann
-Danske kvinder er hurtigere til at fravælge jobbet til fordel for efterløn og pension end mændene, og en af de vigtigste forklaringer er et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, siger Karina Friis, der har udarbejdet undersøgelsen i forbindelse med en ph.d. afhandling.
Hun peger på, at det især er de typiske kvindefag, som tærer på både kræfter og arbejdsglæde.
-Kvinder arbejder oftere med mennesker end mænd gør – for eksempel som sygeplejersker, SOSU-assistenter eller pædagoger. Mange gange indbefatter jobbet, at man har en tæt kontakt med klienter og patienter, og det giver i længden et psykisk slid. Samtidig er det fysisk hårdt at skulle hjælpe en ældre i bad eller løfte børn op og ned fra et puslebord, siger Karina Friis til Magasinet Arbejdsmiljø.
Selve kulturen på arbejdspladsen har også indflydelse på, hvornår man som kvinde vælger at trække sig.
-På mange kvindearbejdspladser er der en kultur omkring, hvornår det er normalt at trække sig tilbage. Da jeg var ude og interviewe sygeplejersker, hørte jeg dem ofte fortælle, at når man som ansat nærmer sig efterlønsalderen, så begynder kollegerne automatisk at sige ”nå, men nu trækker du dig vel snart tilbage?” På den måde begynder man en slags nedtælling til efterlønnen og italesætter, at det er normalt at vælge den, siger Karina Friis.
Ældre medarbejdere er kulturbærere
Der er dog i høj grad en bagside af medaljen, når det handler om tidlig tilbagetrækning, forklarer Karina Friis. Ud over, at man som kvinde har færre år at optjene pension i, så går arbejdspladserne også glip af den viden og erfaring, som ældre medarbejdere bidrager med.
Ældre medarbejdere er kulturbærere og bidrager med en erfaring og viden, som nyuddannede ikke har, pointerer hun.
Hun anbefaler, at man som både kollega og arbejdsgiver giver udtryk for, at man gerne vil have, at ældre medarbejdere bliver på arbejdspladsen så længe som muligt. Det gælder om at sige det eksplicit, så man får understreget, at den viden og erfaring, som den enkelte medarbejder har, er vigtig for arbejdspladsen.
-Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver tager en MUS- eller seniorsamtale med den enkelte medarbejder og giver udtryk for, at man gerne vil have, at de bliver så længe som muligt. Som arbejdsgiver gælder det om at være lydhør overfor, om der er nogle faktorer i arbejdslivet, som skal ændres – for eksempel skiftende arbejdstider, som kan være hårdt, når man er ældre, siger Karina Friis til Magasinet Arbejdsmiljø.
Hun råder til, at man som arbejdsgiver betragter sine ansatte individuelt og tilrettelægger arbejdet fleksibelt. Man skal også være åben overfor muligheden for efteruddannelse og kurser. Vigtigst af alt er det, at man ikke kommer til at lave en aftrapning af arbejdsopgaverne og på den måde gør det naturligt for medarbejderen at vælge den tidlige exit.
-Mange kvinder går på efterløn relativt ureflekteret – de opfatter ordningen som et velfærdsgode, som de har ret til efter mange år på arbejdsmarkedet, siger Karina Friis.