Skarø Is skal levere protein-is til Coop
Efterspørgsel på protein-is åbner behov for mere plads og ny fabrik.
Direktør Britta Tarp fortæller til avisen, at ø-fabrikken netop har lavet en aftale med Coop om at levere den særlige protein-is, der har vist sig at være en pæn efterspørgsel på.
- Vi ved endnu ikke præcist, hvor stor en ordre det bliver. Det er så nyt, og Coop skal først klarlægge behovet, siger hun.
Også den nye produktionshal, som Skarø Is er i fuld gang med at etablere, skal lige være klar først. Den ventes ifølge direktøren færdig i slutningen af april. Der er tale om ombygning af en 300 kvadratmeter stor lade ved siden af virksomhedens iscafé.
Kilde: Food Supply