23948sdkhjf

2,9 mio. kr. til ensomme ældre

Socialministeriet har netop offentliggjort en pulje til etablering af hjemmesider med aktivitets- og foreningstilbud til ældre.
Ensomheden blandt ældre borgere, der modtager hjælp i eget hjem, er stor. Nu skal en ny pulje på 2,9 mio. kr. bidrage til, at det bliver nemmere for ældre borgere at finde informationer om aktivitets- og foreningstilbud i deres kommune.

Det er socialministeri Manu Sareen, der sætter den nye pulje i søen. De 2,9 mio. kr. skal gå til oprettelse af hjemmesider i de enkelte kommuner med aktivitets- og foreningstilbud for ældre.

Kommuner kan søge om op til 50.000 kr. til en statslig medfinansiering til etablering af en hjemmeside.

Hjemmesiden skal indeholde beskrivelser af frivillige organisationer og foreninger samt informationer om, hvordan man kommer i kontakt med foreningerne. Hjemmesiden skal kunne bruges både af borgeren selv, dennes pårørende eller eksempelvis hjemmehjælpen til at få et overblik over aktivitets- og foreningstilbud i kommunen, så man kan matche borgerens ønsker med relevante lokale tilbud.

Puljen - som tidligere har været udmeldt - er et led i en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fremtidens hjemmehjælp og er i 2. ansøgningsrunde på 2,9 mio. kr.

Puljens målgruppe
Puljens målgruppe er ældre borgere, som har behov for hjælp til at få en mere aktiv og mindre ensom tilværelse.
Puljen kan søges af kommuner, der ikke i forvejen har etableret en hjemmeside, der giver et samlet overblik over aktivitets- og foreningstilbud for ældre i kommunen. Denne ansøgningsrunde er en genudmelding. Hvis din kommune allerede har modtaget midler fra puljen, kan kommunen ikke søge igen.
Ansøgningsfristen er den 29. maj 2015 kl. 12.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078