23948sdkhjf

Digitaliseringsprisen: Skal interaktiv genoptræning, robotter eller PC-hjælp vinde?

Dommernes Specialpris går til ét af tre projekter i plejesektoren.
Kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal samt virksomheden ICURA kan måske hæve armene i vejret i triumf snart: De har nemlig en chance for at vinde Digitaliseringsprisen 2015, Dommernes Specialpris for projektet Mobil interaktiv genoptræning.

Det samme har Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen med projektet "PC-Hjælp til Ældre Borgere" og "Robotforløb til fremme af talent, sociale og faglige kompetencer og uddannelsesmuligheder for elever med autisme i den danske folkeskole" i Greve.

Det er tre vidt forskellige projekter, der er tale om:
Fysioterapeuter fra de fire kommuner og IT-udviklere fra virksomheden ICURA har sammen skabt en helt ny digital løsning målrettet borgernes behov for bedre støtte i hjemmetræningen.

I Aalborg har PC-hjælp skabt et trygt miljø for ældre borgere med behov for hjælp med it. Samtidig skaber initiativet en meningsfuld skolepraktik for skolepraktiksøgende lærlinge ved Tech-uddannelsen til it-supporter.

Og i Greve kaldes kommunen for "visionær" med et initiativ, der er med til at sikre understøttelse af den unge med autisme i et fagligt og socialt fællesskab, hvilket giver stærkere forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse og et bedre afsæt for voksenlivet.
De sociale robotter gør forskellen...

Den endelige vinder annonceres på konferencen Offentlig Digitalisering i morgen tirsdag den 24. marts i Århus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097