23948sdkhjf

Formand forlader Medicoindustriens bestyrelse

Jesper Boysen fratræder som formand for Medicoindustriens bestyrelse på foreningens generalforsamling i denne uge.
Gennem de seneste fire år har Jesper Boysen været formand for en brancheforening, hvis medlemsvirksomheder arbejder med alle former for medicinsk udstyr – lige fra kanyler og bandager til pacemakere, dialyseapparater og MR-skannere. Der findes ca. 500.000 forskellige medicoprodukter på det europæiske marked, og branchen har en årlig vækst på 4-5 procent.

Den tidligere Executive Vice President i den internationale distributørvirksomhed Mediq, har i sin formandsperiode arbejdet målrettet for at samle branchens virksomheder og skabe øget politisk indflydelse. Og når han i denne uge fratræder posten som bestyrelsesformand for Medicoindustrien, efterlader han en markant styrket brancheforening, lyder det fra Medicoindustrien.

I tæt samarbejde med resten af bestyrelsen har Jesper Boysen formået at øge antallet af medlemsvirksomheder fra ca. 100 til omkring 170, styrket økonomien i foreningen markant og øget den politiske gennemslagskraft, så den nu har den tyngde, man kan forvente af en succesrig vækstbranche, meddeler Medicoindustrien, og det afspejler sig også i medlemmernes ønske om indflydelse i foreningen, hvor der har været kampvalg til bestyrelsen ved de seneste to generalforsamlinger.

Jesper Boysens pejlemærke for bestyrelsens arbejde har været at styrke branchens indflydelse gennem en stærk brancheforening nu og i fremtiden. Derfor har Medicoindustrien i Jesper Boysens formandsperiode også indført et gratis medlemskab for startupvirksomheder, for at knytte det store danske medico-innovationsmiljø til den etablerede branche.

Jesper Boysen fratræder som formand for Medicoindustriens bestyrelse på foreningens generalforsamling den 26. marts.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078